Rejser
1. november 2016

Rundrejse i USA - dét skal I se!

USA's østkyst har det hele: fascinerende storbyer, imponerende naturoplevelser og spændende historie. Med inspiration i rejsebureauet NILLES’ store USA-rundrejse har vi samlet 7 højdepunkter, som helt sikkert er en omvej værd.
Af: Rejseredaktionen
Tag på spændende rundrejse i USA og oplev østkystens højdepunkter

foto: AOP og Panthermedia

Rundrejse i USA - 7 tips til den amerikanske østkyst

1. New York
"Byen som aldrig sover" er naturligvis uundgåelig for dig, der drømmer om den store rundrejse i USA. New York fascinerer med sin stemning, pulserende byliv og mange kulturelle tilbud for en hver smag. I New York har du også et væld af udflugtsmuligheder. Hvad med at tage på et cruise rundt omkring Manhattan, komme helt tæt på Frihedsgudinden og se New York Skyline fra vandet, besøge det verdensberømte kunstmuseum MoMa eller se The Big Apple fra One World Observatory?

Få flere gode tips til New York - og læs om en storbyferie til den magiske metropol her!

2. Washington DC
USA’s hovedstad er ikke som amerikanske storbyer er flest. Byen bugner af amerikansk historie, flotte museer og uanset, hvor man vender blikket, ser man storslåede bygningsværker som Det Hvide Hus, Capitol Hill og Lincoln Memorial, som absolut er must sees. Washington DC er samtidig en hyggelig by med grønne parker og smukke mindesmærker. Bonusinfo: Washington DC en rigtig god cykelby!

3. Niagara Falls

Imponerende. Smukt. Stort. Larmende. Der skal bruges mange ord, når du vil beskrive de utrolige vandmasser, der hamrer ned gennem de tre vandfald, som tilsammen udgør Niagara Falls.

Niagara Falls ligger på grænsen mellem USA og Canada, og på en rundrejse i USA er det én af de naturoplevelser, du bør se med egne øjne.

Niagara Falls er en fascinerende naturoplevelse - og består af tre vandfald.
4. Philadelphia

“Philly” er USA's fødested og den by, hvor landets uafhængighedserklæring blev underskrevet i 1776. Når du rejser langs østkysten, er Philadelphia ikke til at komme uden om, og den hyggelige by har masser at tilbyde besøgende af historie og seværdigheder. Psst… når du nu er her, så prøv en autentisk Philly Cheesesteak – kendt som sandwichen over alle!

5. Gettysburg
Det var under den amerikanske borgerkrig, på slagmarkerne uden for den lille by Gettysburg, at USA’s historie blev ændret for eftertiden. At gå hen over stepperne, hvor det store slag stod, er på mange måder en bevægende oplevelse. Se monumenterne, som er rejst her til minde, og lyt til den barske og levende fortælling om, hvordan 50.000 amerikanske soldater blev dræbt ved Slaget om Gettysburg.

6. Atlantic City
Byen ved New Jerseys sydøstvendte kyst er østkystens svar på Las Vegas. Kystbyen er et yndet turistmål, som udover sine mange store kasinoer og hoteller, også er kendt for sin lange boardwalk (strandpromenade) og flotte strand.

7. Amish County
The Amish County ved Lancaster er USA's ældste amish-samfund. Amish-folket lever efter gamle kristne regler og værdier, og moderne opfindelser, hvor praktiske de end må være, er ikke tilladt. Derfor bruger amish-folket ikke mobiltelefoner, og den foretrukne transportform er hestevogn. Et besøg hos en amish-bonde, som kan genkendes på hans fuldskæg og stråhat, er en unik oplevelse.

https://imgix.femina.dk/1627-usarejse-nilles-1.jpg

Rejsetilbud: 9 dages rundrejse med østkystens højdepunkter

Rejsebureauet NILLES arrangerer en spændende rundrejse i USA, hvor østkystens højdepunkter indgår samt enestående oplevelser såsom besøg hos amish-bønderne. Hele rejsen, inklusive udflugter, er med dansk rejseleder, men der er også god tid på egen hånd, hvor du får mulighed for at opdage dit eget New York, cykle en skøn tur i Washington DC eller nyde det imponerende Niagara Falls.

Rundrejsen i USA med NILLES inkluderer:

  • Fly Aalborg-New York/Washington - Aalborg
  • 3 overnatninger i New York
  • 1 overnatning i Niagara Falls
  • 1 overnatning i Lancaster
  • 2 overnatninger i Washington
  • 7 x morgenmad
  • Sejltur Manhattan-cruise, besøg på en amish-gård og flere andre udflugter
  • Dansk rejseleder

Pris: fra 17.495 kr.
Afrejse: 26. maj 2017

Læs mere om rejsen, se billeder og tilmeld dig her »

https://imgix.femina.dk/knap_femina.jpg

Læs mere om:

Læs også