Rejser
19. marts 2018

Sådan her kommer du til at rejse i fremtiden

IN har kigget i krystalkuglen for rejser i fremtiden, der både skal berige vores Instagram med likes og give os bedre indsigt i os selv.
Af: Ditte Maria Hansen - foto PR, AOP og Getty Images
Sådan her kommer du til at rejse i fremtiden

Glem alt om 80’ernes populære grisefester på Mallorca og all inclusive-rejserne til Egypten eller Thailand, hvor du spiser og oplever nøjagtigt det samme som hundredvis af andre turister.

Når kufferterne i fremtiden skal pakkes, er det ikke kun med ferie for øje. Arbejde, selvuddannelse og overraskelser kommer i højsædet, hvis man skal se på fremtidens rejsetrends med udgangspunkt i nutidens unge, de såkaldte millennials, der er født mellem 1980 og 2000.

Ifølge trendforsker Amélie Rombauts er det nemlig dem, der sætter kursen for, hvordan vi kommer til at rejse i fremtiden, og hvad vi vil opnå, når vi finder passet frem fra skuffen.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/4-gange-om-aaret.jpg

– Unge mennesker i dag er vokset op med en global tankegang, da de gennem de sociale medier har venner og relationer i hele verden. Pga. internettet hvor de psykiske grænser og begrænsninger ikke eksisterer, føler de sig mindre bundet til deres geografiske lokation. Verden er deres legeplads, fortæller Amélie Rombauts, som arbejder for det belgiske trendbureau Trendwolves, der rådgiver store globale firmaer som Samsonite og Coca-Cola med udgangspunkt i ungdomskultur og trends.

LÆS OGSÅ: Her skal du rejse hen i 2018

– I mange tilfælde rejser de unge allerede meget, hvilket gør dem særligt krævende. De er langt mere kritiske end tidligere unge, de vil gerne overraskes og har et stærkt ønske om at gøre en forskel og gøre noget godt – dog uden det koster dem for meget komfort. De gider ikke en uge ved poolen eller på ski, pakkeløsninger og masseturisme. De vil have rejser, der er skræddersyet til deres interesser og behov, fortæller trendforskeren, som i den sammenhæng fremhæver den hollandske rejsearrangør srprs.me, der tilrettelægger en hemmelig rejse ud fra dine interesser.

Bliv klogere på, hvordan du vil komme til at rejse i fremtiden, nederst i galleriet...

https://imgix.femina.dk/madogbolig/midter-4_2.jpg

Hvert år forsvinder 25 millioner kufferter til stor irritation for deres ejere, der står magtesløse tilbage. Kuffertfirmaet Samsonite har knækket koden og lancerer i løbet af i år Track&Go, hvor du med en app kan spore din kuffert og holde øje med, hvor den er – og finde den, hvis den bliver væk.

Destinationen får du først at vide, når du skraber den frem på et skrabelod lige før din afrejse, da srprs.me arbejder ud fra devisen om, at jo mindre du ved, jo mere overrasket bliver du.

Transformationsrejser

Da den digitale verden i dag eksponerer os for rejsemål, så det føles, som om vi allerede har oplevet og set det med vores egne øjne, skal den fysiske verden give os noget mere og andet end turistattraktioner som Frihedsgudinden, Eiffeltårnet og Keopspyramiden.

– I fremtiden vil vi have mindeværdige, livsbekræftende oplevelser, der vækker vores nysgerrighed og er drevet af en mission eller en velgørende indsats. Den transformerende rejse er det næste skridt, når det gælder rejser. Den har elementer fra oplevelsesrejsen, men tager skridtet videre, da den er motiveret af et skift i ens perspektiv på verden, selvrefleksion og selvudvikling. Vi vil rejse ind i det ukendte for at lære af kulturer og steder uden for vores egen, så vi kan rejse hjem og implementere vores nye viden og indsigt i vores liv, fortæller trendforsker Amélie Rombauts til IN.

Bliv klogere på, hvordan du vil komme til at rejse i fremtiden, nederst i galleriet...

https://imgix.femina.dk/madogbolig/midter-3_1.jpg

I USA kan gæsterne på udvalgte Alot-hoteller få roomservice af robotten Botlr, mens robotten Connie på Hilton besvarer spørgsmål om hotellet og berømte turist­attraktioner og giver anbefalinger til lokale restauranter. Fremtidens hotelservice bliver teknologisk, men får også et mere menneskeligt udseende, som menneskerobotten Nadine (billedet), der arbejder som receptionist på Nanyang Technological University i Singapore.

Hun fremhæver også velgørende initiativer som noget, vi har lyst at rejse og vælge efter, som fx Purpose Hotel, der endnu ikke er en realitet, men er i gang med at blive finansieret gennem Kickstarter. Idéen bag hotellet er kort og godt, at vi skal kunne gøre gode gerninger, mens vi sover.

Vi kan fx vælge, at vores betaling for en overnatning skal gå til udsatte børn, og wi-fi-gebyret skal bekæmpe menneskehandel, mens hotellet sørger for, at de produkter, som står på badeværelset, alle kommer fra firmaer, der gør en forskel i verden.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/amelie-rombauts-trendforsker.jpg

Amélie Rombauts, Trendforsker

Så længe det ikke går ud over vores komfort, vil vi ifølge Amélie Rombauts fremover gå efter steder, der giver igen ved fx at støtte de lokale eller støtte op om miljøbevaring. Dertil kommer, at vores rejsemål også gerne skal bidrage positivt til vores Instagram-konto.

På ferie med Instagram

Det er altså ikke nok, at vi kommer hjem med ny indsigt og viden om os selv og andre. Vi skal også hjembringe billedmateriale, der kan give massevis af likes på de sociale medier.

– En ny undersøgelse viser, at 40,1 procent af de britiske millennials vælger, hvor de vil tage hen, ud fra hvor godt det vil gøre sig på Instagram, fortæller Amélie Rombauts.

Udseendet på vores kufferter, pasholdere og andet rejsetilbehør vil derfor også komme i større fokus i fremtiden, da de skal være Instagram-værdige. Firmaerne bag skal i højere grad tænke på opsigtsvækkende og lækkert design af vores rejsegear.

Bliv klogere på, hvordan du vil komme til at rejse i fremtiden, nederst i galleriet...

https://imgix.femina.dk/madogbolig/midter-2_1.jpg

Er det pænt nok til Instagram, er der stor sandsynlighed for, at vi vil rejse efter det. 40,1 procent af de britiske millennials vælger allerede nu ud fra Instagram, når de skal rejse. Alt fra hotellers til restauranters og seværdigheders udseende på de sociale medier vil få stor betydning, når vi skal vælge, hvor vi vil bruge vores ferie­dage, da de gerne skulle brødføde vores Instagram-profil med likes. Af samme grund kommer vi også til at vælge rejseudstyr efter, hvor lækkert det tager sig ud.

– Alting flyder sammen i fremtiden. Fra den måde, som vi ser på køn på, til måden, som vi blander vores familie- og jobliv sammen på. Vi ser det allerede med ‘bleisure’, der er en sammentrækning af ‘business’ og ‘leisure’, hvor fx freelancere mikser arbejde og fornøjelse, mens de rejser. Det nye bliver ‘workcation’, hvor vi ser firmaer flytte deres medarbejdere til strand eller ski i en uge for at styrke holdånden og produktiviteten, fortæller trendforskeren.

LÆS OGSÅ: Her er verdens mest elegante byer

Oplev før du booker

Teknologi bliver også en af de helt store spillere, når det gælder vores fremtidige rejseforberedelser og -oplevelser. Her peger Amélie Rombauts på virtuelle rejseredskaber som virtual reality-briller, der kan vise os destinationer og hoteller, før vi booker, ligesom online-museet The VR Museum of Fine Art.

Her kan du hjemme fra sofaen få øjenkontakt med Mona Lisa og Venus fra Milo gennem dine VR-briller, mens du på nærmeste vis oplever verdens kunstskatte samlet på ét sted. Augmented reality – udvidet virkelighed – vil fremover også give os et ekstra lag på vores oplevelser, ligesom appen Discover Moscow allerede gør det. Med telefonen i hånden giver appen dig mulighed for at opleve historiske personligheder på forskellige steder i den russiske hovedstad, hvor du kan improvisere en jagt på herskeren Ivan den Grusomme rundt omkring i byens gader eller opleve forfatteren Alexander Pushkin fortælle på Den Røde Plads.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/amelie-rombauts-trendforsker2.jpg

Amélie Rombauts, Trendforsker

– Et andet fremtidigt tiltag er robotter, som vi vil møde som concierger på vores hotel, fortæller Amélie Rombauts og fortsætter:

– På Hilton Hotel i USA har de allerede nu Connie fra IBM Watson, som kan svare på gæsternes spørgsmål om hotellet og lokale attraktioner og anbefale restauranter. Det giver en langt mere involverende oplevelse end en computer med touchscreen.

På udvalgte Alot-hoteller i USA kan gæsterne få morgenvækning, kaffe og vin til værelset af robotbutleren Botlr, mens menneskerobotten Nadine byder velkommen på Nanyang Technological University i Singapore, hvor hun arbejder som receptionist og kan huske folk.

https://imgix.femina.dk/madogbolig/midter-1_1.jpg

Som et værktøj til at sælge os drømmerejsen vil rejsebureauer i højere grad end nu kunne vise os hoteller og destinationer gennem virtual reality-briller, så vi kan danne os et bedre indtryk, før vi køber rejsen.

Teknologien skal dog også kunne gøre det lettere for os at komme fra A til B, og her fremhæver Amélie Rombauts især initiativer i forhold til vores bagage:

– Vores bagage skal hjælpe os, så vores rejse bliver lettere. Fx lancerer kuffertvirksomheden Samsonite Track&Go, som via en app kan tracke din kuffert, hvis den bliver væk, ligesom de også har skabt rejseudstyr med en integreret, trådløs powerbank, som kan oplade din smartphone tre gange, fortæller Amélie Rombauts, der også spår, at vi i fremtiden slipper for besværet med at slæbe kufferten til lufthavnen, da den vil blive hentet af fx posten.

For at rejse skal ikke kun få os til at føle, at vi lever. Det skal også være nemt og komfortabelt, da vi i fremtiden vil gøre det endnu mere.

Bliv klogere på, hvordan du vil komme til at rejse i fremtiden, nederst i galleriet...

https://imgix.femina.dk/madogbolig/midter-5.jpg

Måden, vi lever på, bliver mere flydende i fremtiden, hvor eksempelvis job og privatliv flyder sammen. Det samme sker med vores arbejde, hvor ‘workcation’ vil vinde indpas, så firmaer flytter deres ansatte en uge til sol eller ski for at skabe sammenhold og bedre samarbejde.

3 hotte rejse-destinationer

I kampen mod overturisme har verdens største udbyder af oplevelsesrejser, Interprid Travel, udnævnt en række nye destinationer for 2018, hvor du kan få en lokal og bæredygtig oplevelse.

Moldova
Med kun 121.000 turister om året er Moldova det mindst besøgte land i Europa. Klemt ind mellem Rumænien og Ukraine ligger landet, hvor du kan opleve den lille autonome republik Gagausien, udbryder­området Transnistrien og verdens s­tørste samling af kvalitetsvine.

Guyana, Surinam og Fransk Guyana
På Sydamerikas nordøstlige kyst mellem Brasilien og Venezuela ligger en trio af små lande spækket med naturlige vidundere. Besøg rumstationen i Fransk Guyana eller gå op opdagelse langs Amazon-flodens tætte vildnis på jagt efter pink delfiner.

Chachapoyas
Gemt i et hjørne af Andesbjergene i det nordlige Peru ligger det lille område Chachapoyas. Bliv bjergtaget af naturen med klipper og vandfald samt søen Laguna de los Condores, der i mere end 500 år gemte på mumificerede lig, som nu kan opleves på museet i byen Leimebamba.

Bliv klogere på, hvordan du vil komme til at rejse i fremtiden, her i galleriet:

Læs mere om:

Læs også