Skiferie i Courmayeur, Italien
foto: Michael Brüel
Bløde, velpræparerede boulevardpister, som snor sig i dekorative sløjfer ned ad bjerget. Hyggelige bjergrestauranter med rustikke retter baseret på egnens råvarer og en charmerende by, hvis kampestenshuse har ligget her ved foden af Mont Blanc-massivet lige siden 1600-tallet.
Dét er essensen af Courmayeur i bunden af Aosta-dalen, en klassiker blandt italienske skisportsbyer og en af dem, jeg er vendt tilbage til gang efter gang.
Når jeg er på skiferie, går jeg ikke bare efter det optimale terræn, men i næsten lige så høj grad efter atmosfære og autencitet. Og det har Courmayeur, selv om turismen er vigtigste erhverv både sommer og vinter.
Så skidt med at jeg ikke kan stå på ski hen til liften om morgenen, men skal en kort tur med skibus eller bil.
Til gengæld kan jeg få en frokost på bjerget med lufttørret bresaola - en smagsbombe af tynde skiver lufttørret oksekød - papardelle-pasta med sauce af hjemmeplukkede karljohansvampe og en tiramisu, der kalder tårene frem.
De sørger samtidig for at holde liv i de eksklusive mærkevarebutikker som Cartier, Hermès og Prada, men jeg nøjes med at vinduesshoppe og købe souvenirs i delikatesseforretningerne, der bugner af oste og pølser fra området.
Lidt senere kan jeg mødes med min mand på Bar Roma, byens næsten obligatoriske mødested efter ski, og føle mig næsten italiensk, mens jeg nipper til buffeten med små, lækre antipasti'er - gratis, når man allerede har betalt for sit glas med blid, let boblende prosecco.
Boulevardpister
Jeg kan godt lide at stå tidligt op og være nogenlunde tidligt på pisten. Det bryder italienerne sig ikke om, hvilket er en klar fordel et sted som Courmayeur, hvor flertallet af turisterne stadig er italienere, blandet med en mindre procentdel englændere og hollændere.
Så mens italienerne stadig kun er ved at tænke på morgenmad, har vi andre både lifter og område for os selv.
Skiområdet ligger i bjergmassivet modsat byen med direkte udsigt mod det imponerende 4.810 meter høje Mont Blanc.
Området nås lettest ved at tage den store Dolonne kabinebane fra centrum, som svæver tværs over dalen til Plan Cercruit i 1.700 meters højde.
Alternativt er det skibus eller bil de få kilometer til Entrèves og så kabinebanen op i terrænet derfra.
Terrænet består af 100 kilometer pister med en overvægt af blå og røde italienske boulevarder.
Groft forenklet vil italienerne helst tage sig bedst muligt ud, når de løber på ski. Derfor er pisterne altid velpræparerede uden store udfordrende pukler, som kan ødelægge stilen.
Skulle sneen blive sparsom på de sydvendte skråninger, sørger et veludbygget kunstsneanlæg for, at 70 pct. af området kan dækkes med sne fra snekanoner.
Pisterne ligger på hver sin side af en bjergkam. Om formiddagen skinner solen på Plan Cercruit-siden med de brede, åbne pister, mens det er Val Veney-sidens lange skovpister, der ligger i solen om eftermiddagen.
Desuden er her masser af udfordrende slugter, der indbyder til off-piste, hvis du er til dét.
Off-piste
Sig navnet Vallée Blanche og garvede skiløbere får et fjernt blik i øjnene. Den ca. 20 km lange off-piste-tur gennem et unikt, vildt gletsjerlandskab er legendarisk.
Den kan nås både fra Chamonix på den franske side af Mont Blanc og fra Courmayeur. Men lige meget hvilket udgangspunkt, du vælger, skal du have guide med. Alt andet ville være totalt uansvarligt.
Selv om du ikke har lyst til at begive dig ud på selve Vallée Blanche-turen, kan det anbefales at tage kabinebanen Funivie Monte Bianco fra La Palud op gennem Mont Blanc-massivet til udgangspunktet Punta Helbronner i 3.482 meters højde.
Alene turen er det hele værd. Først en kabine op langs den stejle bjergvæg til Mont Fréty i 2.173 meters højde, så videre i en mindre kabine med plads til kun seks-otte personer. Udsigten fra terrassen over gletsjeren Mer de Glace mod Matterhorn, Monte Rosa og over ti andre bjergtinder over 4.000 meter er ubetalelig.
Og hvornår har du ellers en undskyldning for at drikke varm kakao med cognac på den lille bar, der må være blandt Europas højest beliggende?
Spa
Prøv f.eks. at ligge i et 37 grader varmt, udendørs bassin med boblende hydramassage,
der masserer ens ømme skimuskler.
Solen er for længst gået ned, og stjernerne dukker frem på himmelen en efter en omkring den hvide kæmpe af et bjerg. Saligt.
Det lyder dyrt og eksklusivt, men er i virkeligheden områdets svar på en offentlig badeanstalt, spaen Pré-Saint-Didier, der ligger i den lille landsby af samme navn få kilometer syd for Courmayeur.
Grundet de naturlige varme kilder, der springer i området, har her været spa lige siden midten af 1600-tallet. Faktisk var spaen den attraktion, der tiltrak de første turister til Aostadalen.
Den nuværende spa med over 30 forskellige spa-oplevelser er fra 1834 og var i brug frem til 1980'erne, hvor den måtte lukke. Efter omfattende restaurering åbnede den igen for et par år siden.
Du kan nyde de mange forskellige poolrum med lige så mange forskellige former for vandmassage. Plus aromatisk sauna. Massage og skønhedsbehandlinger skal bookes og betales særskilt.