Se, lyt & oplev
1. november 2011

3 hurtige til forfatter Julie Hastrup

1. november udkommer Julie Hastrup med den tredje krimi i serien om efterforskeren Rebekka Holm, der har fået titlen "Blodig genvej". Hun skriver altid af lyst, og skriveprocessen er rodet lige indtil den røde tråd samles op. Vi har stillet hende tre hurtige spørgsmål om hendes forfatterskab
Af: Maria Brandt
https://imgix.femina.dk/media/7e35fc7c765c44db858d9d3dee7e3fc2.jpg

-Hvorfor blev du krimiforfatter?
-Jeg har altid interesseret mig for kriminalsager, både de fiktive og de virkelige. Min mormor, som jeg tilbragte en del tid sammen med som barn, underholdt mig jævnligt med diverse krimisager, ligesom vi så Alfred Hitchcock-gysere sammen og læste en bunke krimier, bare jeg lovede ikke at fortælle mine forældre om det. Jeg proklamerede allerede som 9-årig, at jeg gerne ville skrive kriminalromaner, når jeg blev voksen.

Men så uddannede jeg mig til journalist, begyndte at arbejde med tv, og forfatterdrømmen druknede lige så stille i det travle arbejdsliv. Faktisk var min plan at trække mig tilbage som 60-årig og begynde at skrive efter endt journalistkarriere, men så fik jeg børn, og det aktiverede for alvor drømmen om at skrive.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/bc1a7cbf5edd4b5d97f59ded2cb09520.jpg

- Ved du altid, hvem morderen er, før du går i gang med at skrive?
-Altid! Jeg har altid skellettet til historien i hovedet, inden jeg går i gang med en ny bog, men i selve skriveprocessen kan der sagtens dukke figurer eller historier op, som kræver at blive fortalt, og som jeg ikke kendte til, da jeg startede. Men jeg ved altid, hvem der gjorde det og hvorfor.

-Hvordan researcher du til dine bøger?
-Jeg inspireres af mennesker, jeg møder, samtaler jeg overhører eller deltager i, notitser i avisen, virkelige drabshistorier, steder jeg befinder mig osv. "Blodig genvej" starter med, at en pige forsvinder fra Naturlegepladsen i Valbyparken. Jeg fik ideen til den scene, da jeg var på udflugt med min søn og hans klasse for nogle år siden. Naturlegepladsen er meget stor og uoverskuelig, fyldt med bakker og buskadser, og da jeg satte mine ben der, fik jeg kuldegysninger over hele kroppen og tænkte: Her skal forsvinde et barn. Så mens alle børn og de andre voksne glædestrålende væltede rundt på legepladsen i solskinnet, stod jeg altså og fik de grummeste ideer til en krimi. Mens jeg har skrevet på bogen, har jeg indimellem mailet til min retsmediciner med spørgsmål, da obduktionsscenerne i denne bog er vanskeligere end ellers, da vi har at gøre med halvopløste lig.

Maria Brandt

Læs også