Mette Rou Lund anbefaler
31. juli 2013

3 serier du skal se

Hvis det danske sommervejr viser sig fra sin lunefulde side, er det godt at have gode serier ved hånden. Her er tre bud på on demand-TV-serier, du bør tjekke ud.
Af: Mette Rou Lund
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/article/1331-3-serier-1.jpg

Magic City: Hvis du er til lækre mænd i suits

– Vi er begejstrerede fans af mandige Jeffrey Dean Morgan her på redaktionen, så vi vil godt bruge noget af sommeren i selskab med ham og serien "Magic City", hvor sæson 2 havde premiere i juni på HBO Nordic. Her er Jeffrey ejer af et hotel i Miami i slutningen af 50’erne, og han forsøger at være både respektabel familiefar og hotelejer, men det er ikke let at cutte forbindelsen til byens mafiaboss.

https://imgix.femina.dk/1331-3-serier-2.jpg

Homeland: Hvis du er til agentspænding

– Claire Danes træder for alvor i karakter som den neurotiske CIA-agent Carrie Mathisson, der tror, at soldaten Brody har skiftet side efter otte år i fangenskab i Irak. I skrivende stund er det kun sæson 1 af den uforudsigelige, spændende og ekstremt velspillede serie, der er tilgængelig på Netflix, men der er rygter om, at både sæson 2 og 3 også kommer på Netflix, så vi kan se den samtidig med amerikanerne i slutningen af september.

https://imgix.femina.dk/1331-3-serier-3.jpg

The White Queen: Hvis du er til historisk snask

– Du skal godt nok vente til den 18. august, men The White Queen er en dame, der er værd at vente på. Den stort anlagte serie, der er baseret på Philippa Gregorys romantrilogi om "Rosenkrigerne", er en "Romeo og Julie"-agtig historie, der foregår i 1464: Unge, smukke Kong Edward IV (Max Irons) fra York-dynastiet forelsker sig i en kvinde fra ærkefjende-dynastiet Lancaster, og så har vi balladen.

Læs mere om:

Læs også