Se, lyt & oplev
11. august 2017

5 tv-serier om gæve kvinder i krig og kærlighed

At dygtige og gæve kvinder har været pionerer på mange områder, både i krig og fredstid, er ikke nyt. Til gengæld har der traditionelt ikke været lavet særligt mange film eller sier om det. Det er der nu - og blandt dem en fantastisk spansk en af slagsen.
Af: Dorthe Liljensøe
Gæve kvinder i krig og kærlighed

Gæve piger på landet

Krigen raser, og der er akut mangel på arbejdskraft i England. The Women´s Land Army rekruterer kvinder til krigsvigtigt landarbejde, så England kan brødfødes.

I 1941 ankommer Nancy, Joyce, Annie og hendes lillesøster Bea til godset Hoxley, hvor de skal arbejde på Pasture Farm, som ejes af den godmodige Frederick Finch, der gør, hvad han kan for at omgå de strenge regler for husdyrhold og produktion af afgrøder.

Læs om andre tv-serier om stærke og gæve kvinder

Patriotisme og flugt

De fire kvinder er vidt forskellige har hver deres grund til at melde sig: Joyce vil tjene sit land ligesom sin pilot-mand, Annie, hvis mand også er indkaldt, melder sig, for at hun og lillesøsteren kan slippe væk fra deres voldelige far, og smarte Joyce har stiltiende accepteret at lade sig indrullere. Hun kan italiensk og kommer derfor i den emsige hjemmeværns-sergeant Tuckers søgelys.

Men de finder snart sammen, og efterhånden som de vænner sig til deres nye tilværelse, begynder deres liv at forandre sig. Med Summer Strallen, Becci Gemmell, Christine Bottomley, og Jo Woodcock i de bærende roller og med Nathaniel Parker og Sophie Ward som Lord og Lady Hoxley.

NETFLIX, ”Land Girls”, tre sæsoner

Læs SØNDAGs guide til streaming af tv-serier og -film

Flere seje kvinder

THE BLETCHLEY CIRCLE: Under 2. verdenskrig arbejdede fire unge kvinder, Susan, Lucy, Millie og Jean på Bletchley Park med at bryde fjendens koder. I 1952 lever de alle almindelige liv og holder fortiden hemmelig. Da der sker en række kvindemord, får de imidlertid brug for deres analytiske evner. Med Rachel Stirling, Julie Graham og Sophie Rundle. Netflix, to sæsoner

REBELLIONS: I forbindelse med 100-årsdagen for Påskeoprøret i Irland i 1916 lavede det irske RTE serien, der har tre kvinder i fokus. Elizabeth Butler, spillet af Charlie Murphy, kommer fra en velhavende familie, der ifølge traditionen mener, at hendes fremtid ligger i et ægteskab med den “rigtige” mand. Men hun har hemmeligt tilsluttet sig rebellerne ledet af grevinde Constance Markievicz, Camille O’Sullivan. May , Sarah Greene, arbejder som maskinskriverske for en fremtrædende britisk embedsmand, og rapser et fortroligt papir, der bliver afgørende for planerne for oprøret. Netflix, en sæson

OMSTILLINGSDAMERNE: Las Chicas del Cable er Netflix’s første originale spanske serie. Den følger livet for fire kvinder, der arbejder som omstillingsoperatører i Madris eneste telefonfirma i slutningen af 1920'erne. Kvinderne står over for store vanskeligheder, da de stræber efter uafhængighed og frihed fra mænds undertrykkende kontrol. Det er en smuk historie om mod, hjertesorg, udholdenhed, kærlighed, kvindelighed, mord og meget mere. Med Blanca Suárez, Nadia de Santiago, Maggie Civantos og Ana Fernández i de bærende roller . Netflix, en sæson

kvinder i krig og fred

JUANA INES: Stærk serie om den mexicanske forfatter og nonne, Juana Inés de la Cruz,der gennem det meste af sit liv var ivrig forkæmper for kvinders ret til uddannelse. Allerede som 17-årig var hun så berømt for sin viden, sine digte og sin skønhed, at hun blev hofdame hos vicekongen, hvor hun forelskede sig i dronningen. Juana spilles fremragende af den mexicanske skuespiller Arcelia Ramírez. Netflix, en sæson

Læs mere om:

Læs også