Afslutningen på populær Netflix-serie har været ventetiden værd

Joe Goldberg (Penn Badgley) er ikke en rar mand.

Han er psykotisk seriemorder, som i nu fem sæsoner af Netflix-serien ’You’ har retfærdiggjort sine gerninger med, at de er for det bedste. Gennem den velargumenterende voice-over er det svært ikke en gang imellem at lade sig besnære og overbevise om, at det er synd for Joe.

Men i modsætning til seriemorderen Dexter fra den navnkundige serie arbejder Joe ikke ud fra et rigidt moralsk kodeks. Han prøver at overbevise seeren om det, men efterhånden som sæsonerne er gået, er hans argumentation faldet mere og mere fra hinanden.

Sandheden er snarere, at Joe gør, hvad Joe har lyst til, og så tilrettelægger han omverden, så den passer ind i hans verdenssyn.

Og hvad Joe kan lide er at slå ihjel. Det er dét, som står klarest efter at have set femte og sidste sæson af ’You’.

Tilværelsen er ellers perfekt for seriemorderen, der er tilbage i New York City.

Han er gift med den velhavende forretningskvinde Kate (Charlotte Ritchie), der har brugt sine midler til at rehabilitere Joes omdømme. Han er nu ikke længere den suspekte gut, som forlod landet over hals og hoved, men en charmerende husbond, der loyalt og stille eksisterer og støtter sin kæmpe chef af en hustru.

Alt er godt – lige indtil det ikke længere er det.

Kate bliver udsat for et forsøg på at få hende smidt ud af firmaet, og det kan hverken hun eller Joe acceptere. Og så træder der en ny spændende kvinde ind i Joes liv, som får ham til at sige ”Hej du”.

Seriens største triumf

Hans nyeste besættelse er Bronte (Madeline Brewer), en ung forfatterspire med masser af hemmeligheder.

Kemien er tydelig, og snart er da også en affære i gang. Så selvom Joe siger, at han har ændret sig, er der absolut ingen personlig udvikling at spore.

Men heldigvis hopper de kreative kræfter på ’You’ med showrunnere Michael Foley og Justin W. Lo i spidsen ikke med på den kedelige go-Joe-vogn. Tværtimod gør de både i den her sæson og i de forrige en stor indsats for at prikke til glansbilledet af stjernepsykopaten.

Og det er måske den største triumf ved ’You’.

Hvor Dexter (næsten) altid har været en god person, der formåede at tøjle sine morderiske lyster ved kun at gå efter skurke, har Joe aldrig været bleg for at dræbe for sin egen overlevelses skyld.

Ja, ofte var det i starten sådan, at man indsatte folk, der er var ondere end Joe, så han virkede helt ordentlig til sammenligning. Facaden er dog krakeleret for længst og er fuldstændig væk, jo længere vi kommer i sæson fem.

På et tidspunkt står han og hugger løs med en stor kniv på et stolesæde, fordi han ikke får mulighed for at dræbe. Joe er i forvejen hidsig i scenen, så det skulle være forløsningen, der gjorde, at han kunne falde ned igen og få ro i kroppen.

Selvom Joe forsøger at være fattet og i kontrol, er han snarere fuldstændig ude af kontrol. Intervallet mellem mordene bliver mindre og mindre, og bevæggrundene bliver mere og mere luftige, og det er præcis derfor, at serien kan se sig selv i øjnene. For ’You’ er ikke bange for at udstille sin hovedperson som den hykleriske psykopatiske seriemorder, han er.

Velkendte slibrige dyder

Sæsonen som helhed fungerer ret godt.

De 10 afsnit forløber i vanligt hurtigt tempo og næsten efter samme skabelon, vi er blevet vant til: En konflikt opstår, og Joe finder sine gamle stalker-skills frem for at løse problemerne, som så senere eskalerer og fortsætter i næste afsnit.

Det er optrapning på optrapning, krydret med nogle sexscener hist og pist, hvor Penn Badgleys perfekt behårede brystkasse bliver vist frem i al sin sveddryppende glans. Jo, jo, ’You’-folkene har aldrig været nærige med at vise sin attraktive hovedrolleindehaver frem.

For Joe er lækker.

Femte sæson tapper også fint ind i det meta-element. Internettet er allerede blevet etableret som Joes bedste ven og værste fjende. Der er dem, som forsvarer ham, og dem, som bruger det til at optrevle hans forbrydelser.

Og det kræver bare én viral trend og det rigtige hashtag, og så vender stemningen hurtigere end et fingerknips. Det er fascinerende og ubehageligt, præcis som det skal være.

Fortidens synder vender tilbage for Joe i form af flere gengangere fra tidligere sæsoner. Men er det nok til at få ham ned med nakken? Tvivlen hænger rigtig godt ved, og man er oprigtigt i vildrede over, hvordan det hele skal ende.

Men slutte, det skal serien, og ’You’ går ud med mange af de slibrige dyder, som blev lanceret for snart syv år siden. Penn Badgley er, til trods for seriens til tider svingende kvalitet, perfekt i hovedrollen, som han altid har været. Og som altid er han flankeret af et godt cast, der får det maksimale ud af deres karakterer, som ikke altid er skrevet lige godt.

For fans kommer det til at være en afslutning, der har været ventetiden værd.