Amalie er blevet voksen sammen med Amanda

Da vi møder Amalie Dollerup, er hun ved at forberede sig til at spille med i Kaj Munks ”Ordet” på Folketeatret i København, samtidig med at hun er færdig med at indspille ottende sæson af ”Badehotellet”.

Det er i den uhyre populære tv-serie, hun spiller Amanda Berggren. Hende, der gennem serien er vokset fra at være en ubekymret ung kvinde til at være ankeret på et badehotel, hvor livet bliver stadig mere uforudsigeligt, da vi skriver 1941 og er kommet et godt stykke ind i besættelsen.

Siden 2013 er tv-serien blevet stadig mere populær, og den officielle Facebook-gruppe har knap 140.000 medlemmer.

– Vi ville lave lystspil med let drama, men jeg tror, at folk – og især anmeldere – lige skulle vænne sig til, at vi spillede med så stort et udtryk. Hvad skulle vi lige med det i dag? Det var der mange, der gav udtryk for. Det var trods alt lige efter, man havde set tv-serier som for eksempel ”Borgen”, ”Broen” og ”Forbrydelsen”, der har nordic noir og krimien som genrer, og vi startede på TV 2, samtidig med at ”Arvingerne” kørte på DR 1. Efter min mening kunne man slet ikke sammenligne de to serier, men det blev de af anmelderne, siger Amalie Dollerup.

Tv-seerne kom dog meget hurtigt med. Afsnittene af serien ses i dag af omkring halvanden million seere på tv og derudover bliver de typisk streamet af yderligere en lille halv million, så det ligner næsten samlet set de seertal, Lise Nørgaards ”Matador” havde i gamle dage.

20 procent ekstra

Oplægget til skuespillerne i ”Badehotellet” var at give den 20 procent mere gas.

– Det var et helt bevidst valg at spille stort, fordi det var genren. En af mine første scener var den, hvor man første gang ser familien Madsen komme kørende. Fra begyndelsen skal man fornemme, hvilken slags familie der er tale om. Vi fik nøglesætninger stukket ud som for eksempel ”de larmer”, ”de har et højt tempo”, og ”de er ikke bange for at råbe og skrige ad hinanden”. Da jeg gav mit første bud, prøvede jeg at gøre spillet nedtonet og tilpasset til skærmmediet, som jeg havde lært på teaterskolen. Instruktør Hans Fabian Wullenweber kom hen til mig og var nødt til at sige: ”Det er meget fint, men det skal længere op og ud over stepperne.”

– Som skuespillere på serien arbejder vi med en højnet spillestil, de 20 procent ekstra, og det kan vi også se, at vores gæsteskuespillere lige skal vænne sig til, når de kommer på settet. Det er faktisk en svær genre, fordi den både skal have det komiske og lette over sig og samtidig også have en solid bund. Det handler om musik, rytme og en ganske særlig timing.

Amandas udvikling

Uden at afsløre for meget kan vi godt fortælle, at der sker store ændringer for Amanda i ottende sæson, og hun kommer til at stå over for flere nye dilemmaer

– Amanda forsøger at skabe ro omkring sig selv og hotellet, men der opstår en del drama og faktisk også tragedie. Hun er efterhånden blevet ansvarlig for stedets skæbne, fordi hun har så meget på spil. Hvis tyskerne kommer til at overtage hotellet, og gæsterne ikke har lyst til at være der længere, kan det pludselig være slut. Derfor står min rolle nu mere for den dramatiske historie i ”Badehotellet”. Jeg er gået fra at være en 19-årig sprælsk teenager til at være en meget ansvarsfuld, empatisk og sympatisk kvinde, som nu styrer hotellet. Hele den bue har været fantastisk at være med til at lave, og jeg har været heldig hele tiden at få nye udfordringer i samme serie. Og det anede jeg jo ikke, da vi i sin tid gik i gang.

Amalie Dollerup har heldigvis skullet dreje sin karakter lidt fra sæson til sæson.

– Allerede fra første til anden sæson skulle Amanda begynde at være empatisk. Hun var oprindeligt den teenager, der skulle så splid mellem Morten og Fie. Hun havde en anden funktion. Jeg har nogle gange savnet de der far-datter-skænderier. Dem har vi heldigvis fået lidt tilbage i den nye sæson. Det er en grundpille i familien Madsen, og det er trygt for mig at komme tilbage til: ”Nu skal jeg ind og skændes med min far.” Vi har gjort det længe, og det er der en fed energi i.

Amalie Dollerup har også noteret sig, at anmelderne efterhånden kan lide serien bedre. De har med hendes ord opdaget det geniale i, at det kan noget, når man får serveret nogle af besættelsens problematikker ”på en hyggelig facon med kaffe og kage som indpakning”.

Tudede, da hun så ”Ordet”

På teatret gør Amalie Dollerup også en forskel. Snart i Kaj Munks ”Ordet” på Folketeatret, hvor hun spiller Inger, der er det vigtige omdrejningspunkt i en klassisk fortælling om tro og mirakler. Kaj Munk skrev stykket til teatret i 1925, men det var som en Carl Th. Dreyer-film i 1955, at historien blev nærmest verdensberømt og siden er optaget i Danmarks Kulturkanon.

– Jeg kendte godt til ”Ordet”, fordi min mand (Andreas Jebro, red.) spillede det som afgangsstykke på Statens Teaterskole. Da jeg for halvandet år siden blev spurgt, om jeg ville spille Inger, var jeg selv højgravid med vores søn, der nu tonser rundt derhjemme. Jeg læste manuskriptet og så filmen, og det var så smuk en historie, at jeg tudbrølede. Nok også fordi jeg var højgravid, og hormonerne væltede rundt i kroppen. Jeg havde ikke store forventninger til filmen, men efter 20 minutter var jeg fuldstændig inde i den, syntes, at den var dybt interessant, og at de spillede så godt, siger Amalie Dollerup og fortsætter:

– Teaterstykket er ikke helt som filmen, og vi har også opdateret det lidt og skåret lidt ud af stykket, men problematikken er den samme. Ingers opgave er at forene de to familier, der har en fejde om kristendommen. Om, hvilken måde man skal tro på. Om det er Grundtvig eller Indre Mission. Hvilken af de to måder det er rigtigt at se verden på, og i sidste ende, hvordan man skal leve sit liv. Inger bekender sig hverken til det ene eller det andet, og hun tror på det gode i mennesket – på at folk kan forandre sig. Inger er ikke hovedrollen i stykket, men det er hende, der levende eller død får de to familier samlet til sidst.

Med i stykket er også Waage Sandø, Esben Dalgaard, Mads Reuther og Preben Christensen.

Arbejdet på teatret er anderledes end i en tv-serie som ”Badehotellet”, fortæller Amalie.

– Processen er længere, og på den måde får man forhåbentlig flere lag ind i det endelige udtryk for hver handling og hver replik. På teatret er vi som skuespillere mere med til at fortælle en historie, end man er, når det er en instruktør og en klipper, der er afsender. Selv om jeg har været med i ”Badehotellet” i otte sæsoner, er det ikke mig, der har det endelige touch som på teatret. Et udtryk på tv eller film kan godt være meget anderledes end det arbejde, der foregik på settet. På teatret er man som skuespiller ofte med til at bestemme noget mere.

Teatret kan også noget andet. Skuespilleren får en større kontakt med sit publikum. Især i musicalgenren og revyen, hvor der er mere kontakt ned til stolerækkerne end i et drama som ”Ordet”.

– Efter fire år på Aalborg Teater, hvor jeg kom godt rundt i de forskellige genrer på teatret med både tragedier og ny tysk dramatik og en masse andet, hvor publikum mest lytter undervejs og klapper til sidst, fik jeg lyst til at arbejde mere med genrer, hvor jeg kan mærke publikum undervejs i forestillingen. Så da jeg blev tilbudt at spille den kvindelige hovedrolle i ”Saturday Night Fever”, var det perfekt timing. Jeg havde brug for, at noget helt andet skulle tænde gnisten i mig.

– Det var en kæmpe udfordring at spille en kvinde, som skulle være en supergod danser. Jeg har godt nok gået til dans som barn, og jeg er altid den første på dansegulvet, men det er noget andet at spille en forestilling otte gange om ugen og skulle stå distancen med det. Jeg havde et pissefedt træningsforløb med egen danselærer og privat fitnesstræner op til prøverne. Jeg fik rykket mine grænser, for man må fortsætte, selv om man får småskader, når man danser med topdansere som Silas Holst og Morten Kjeldgaard.

Da Lisbet Dahl ringede

Tre dage efter Amalie Dollerup var færdig med ”Saturday Night Fever” i Aarhus, ringede Lisbet Dahl og spurgte, om hun ville være med i Cirkusrevyen.

– De skulle have en ny kvinde i stalden, og Lisbet Dahl troede på, at når jeg havde lavet alt det forskellige, jeg vitterligt har, så kunne jeg også finde ud af at lave revy. Også selv om jeg aldrig havde prøvet det før. Jeg var blevet anbefalet af Niclas Bendixen, der var instruktør på musicaludgaven af ”En kort, en lang” og Ditte Hansen, der havde set stykket.

– Mener du det?, fløj det ud af munden på mig, da Lisbet ringede og spurgte. Jeg kom sådan til at grine, fordi det var absurd for mig. Når jeg ikke ved, hvad jeg skal sige, begynder jeg ofte at grine. Og jeg syntes, det hele var lidt akavet. Jeg kunne ikke bare sige ”ja” på stedet.

Amalie Dollerup var skræmt, da hun overhovedet ikke havde prøvet at lave revy før.

– Der var jo ikke noget manuskript, men hun lokkede mig til at komme ud og se forestillingen i sommeren 2017, hvor Lise Baastrup var med. Lise og jeg gik på hold sammen på skuespillerskolen og har været gode venner og kolleger siden da. Da begyndte jeg så småt at få øjnene op for, at den og den karakter kunne jeg måske godt spille. Tilbuddet var så vildt, at jeg blev nødt til at sige ja, og hvad var der egentlig at være bange for?

– Det viste sig at være fedt at stå på scenen med alle de skønne, erfarne kræfter og lære revymaskinen at kende. Revy er langt mere matematik, som bliver til musik, og så skal timingen samtidig sidde ekstremt skarpt.

Amalie Dollerup var med i Cirkusrevyen i 2018. Det år, da Ulf Pilgaard blev syg, så alt det med at være ”den nye” gled hurtigt i baggrunden på grund af de ændringer, der hele tiden skulle foretages af alle.

– På et tidspunkt skulle vi nærmest lave en ny revy på kun 24 timer. Det var grænseoverskridende. Men stille og roligt kom lysten og ikke mindst stoltheden over at stå der. Jeg fandt også ud af, at jeg ikke behøvede at gøre så meget på scenen. Hvis teksten er god nok, skal den nok levere for dig. Man behøver ikke altid at tage grimme briller og tænder på.

Corona-året har været lige så irriterende for Amalie Dollerup som for alle andre.

– Vi skulle have været i Aarhus i foråret, hvor Andreas skulle spille ”Kagefabrikken” på Aarhus Teater, men den blev lagt ned. Vi fik ikke tre måneder i Aarhus, men til gengæld kunne vi holde barsel sammen i København. Det gav vores lille familie meget tid sammen, og den er jeg lykkelig for at have fået. Kun ”Badehotellet” blev gennemført af de planlagte ting i 2020-programmet.

– Det var jeg ekstra lykkelig for. Det gjorde, at jeg kom lidt tilbage til en normal hverdag, dog med restriktioner, håndsprit overalt og zoneinddeling, så man ikke spiste frokost med de andre. Det var omfattende at indspille ”Badehotellet”, men vi gjorde det, og det er jeg virkelig stolt over.

– Corona har gjort mig mere ydmyg, tror jeg. Jeg kan ikke vælge jobs fra på samme måde, for der er mange usikre faktorer inden for vores fag. Man må tage det, man får tilbudt. Til gengæld har det også fået mig i gang med et musikalsk foredrag, som jeg længe har villet arbejde på, og det skal jeg rundt i landet med til foråret.

Spiller sammen med sin mand

Selv på ”Badehotellet” havde hun familien med, for Andreas Jebro har for første gang haft en rolle. Han spiller en ny gæst på hotellet, docent Willumsen.

Producent Michael Bille Frandsen spurgte Amalie, om det var okay, at han blev spurgt.

– Det var rigtig fint med den omsorg. At jeg også skulle have det godt med, at han ville være der. Selvfølgelig ville jeg da gerne det! På ”Badehotellet” betyder det også meget for mig, at det er et sted, jeg godt kan lide at være. Det er også derfor, jeg har lavet tv-serien i så mange år. Det er vigtigt, at man hygger sig og har nogle gode mennesker at snakke med. At også dem, der sætter krøllerne i halvanden time fra klokken fem om morgenen, er søde, siger Amalie Dollerup.

Nogle synes, det er en fordel at være i samme fag i et parforhold. Andre mener, det er en ulempe. Hvordan er det hos Amalie og Andreas?

– Fordelen er, at vi virkelig kan forstå hinanden, når man gerne vil lave et job ­eller skal have tingene til at gå op, fordi ”den dér instruktør skal du da bare arbejde med” eller lignende. Vores dagligdag forandrer sig hele tiden, og derfor kommer vi aldrig til at kede os.