Se, lyt & oplev
25. februar 2011

Bliv klogere på Primetime Kvinder

Kom til foredrag med Pernille Aalund, og hør hende fortælle om konceptet Primetime Kvinder. Eventen sker søndag den 27.februar i shopppingcenteret RO´s Torv i Roskilde.
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/b3eea5b4d58b4b75a0088be6706c9cfa.jpg

Hvad er Primetime Kvinder?
Primetime Kvinder er et relativt nyt begreb i Danmark. Bevægelsen er startet i efteråret 2010 og har på nuværende tidspunkt mere end 10.000 medlemmer på Facebook.
Primetime Kvinder blev kickstartet af en gruppe kvinder fra mediehuset Aller med Pernille Aalund i spidsen.

Essensen af Primetime Kvinder er, at kvinder i alderen 40 år og opefter er mere sunde, stærke, aktive, veluddannede og velstillede, end de nogensinde har været før. Kombineret med det faktum at 75 % af den private formue ligger hos den del af befolkningen, som er over 50 år og at kvinder står bag 80 % af alle købsbeslutninger, så er kvinder 40+ en stærk og interessant målgruppe.

Men på trods af denne kvindegruppes voksende størrelse og øgede indflydelse i samfundet er kvinderne i 40'erne, 50'erne, 60'erne etc. kraftigt underrepræsenterede i mediebilledet. Det vil Primetime Kvinder gøre op med.

Foredrag i shoppingcenteret RO´s Torv, Roskilde
RO's Torv har ladet sig inspirere af Primetime Kvinder bevægelsen og tilegner derfor den sidste søndag i måneden til Primetime Kvinderne med små og store aktiviteter, underholdning og konkurrencer målrettet direkte til kvinder på 40 år og derover.

RO's Torv i Roskilde er indtil videre det eneste shoppingcenter, der sætter Primetime Kvinderne i fokus.
De lægger ud søndag den 27. februar, hvor kvinden bag det danske Primetime Kvinder koncept, Pernille Aalund, vil gæste RO's Torv.
Fra scenen på Centertorvet vil hun blive interviewet om Primetime Kvinder af Søren Dahl, der er kendt fra Café Hack på P4.

Konkurrencer
Efter interviewet uddeles der 500 konditorkager fra Føtex' "Kvinder & Kager"-koncept, ligesom der også uddeles 500 kildevand og en masse parfumeprøver.
Sidst men ikke mindst er der mulighed for at deltage i en konkurrence om at vinde et gavekort til RO's Torv på 3.000 kr.

Relevante links

https://imgix.femina.dk/legacy/media/13531e48d6d44cbcae95de34deb17432.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/25f79f6df3b34ae18bfe8cc75137fa1b.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/b7356161daa74506a582eaed0bc02f05.jpg

Læs mere om:

Læs også