Se, lyt & oplev
26. februar 2009

Charme, selvironi og spiritualitet

Bogen er et must. Noget så sjældent som en spirituel bog med stor humor og selvironi
Af: Anne Dorte Michaelsen
https://imgix.femina.dk/media/6928b60d5bb649ae819f49966b2254fd.jpg

Spis, bed, elsk er ganske enkelt den mest underholdende, sjove og kloge selvhjælpsbog, jeg har haft i hænderne meget længe. Fraskilte Liz - forfatteren selv - er ude på dybt vand og inde i en stor personlig krise. Hun tager et år ud af kalenderen - amerikanske succesforfattere kan den slags - og rejser. Hun begynder med Italien, hvor første del af titlen - "Spis" - efterleves. En kostelig, vidunderligt morsom og dejlig upuritansk beskrivelse af den store italienske passion for livsnyderi. Herefter går turen til en ashram i Indien for at bede. Smukt og ligefremt giver forfatteren os mod på og lyst til at gøre hende kunsten efter og tilegne os en religiøs praksis. Herunder at stå op klokken fire og chante i timevis i morgenkulden. Endelig slutter bogen på Bali, hvor der elskes. Bogen er et MUST. Noget så sjældent som en spirituel bog med stor humor og selvironi.
Lizabeth Gilbert: "Spis, bed, elsk", Forlaget Aschehoug.

Du kan vinde bogen, se hvordan

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.