Se, lyt & oplev
20. februar 2025

Den er god nok: Her tager de 349 kroner for én kop kaffe

En unik oplevelse kan være svært at sætte en pris på, men hos kafferisteri April er man landet på et forholdsvis højt beløb for en kaffesmagning.
Af: Nikolaj Kesting
kaffe

Foto: Unsplash

De fleste ved, at der i udgangspunktet skal flere penge op af lommen, når man køber en kop kaffe i København kontra andre steder i Danmark.

Alligevel skal man nok kæmpe lidt med at finde en grimasse, der kan passe, hvis man ønsker at komme til kaffesmagning på kafferisteri April i København.

Kaffestedet, som Euroman har besøgt, ønsker nemlig at skabe en ”Michelin-oplevelse inden for kaffe”, og det naturligvis en pebret omgang.

Således koster en fuld kaffesmagning 899 kroner. Den inkluderer to gange filterkaffe, et espressoshot og en espresso med mælk.

Vil man nøjes med blot en enkel kop kaffe til smagningen, er det altså her, at man ifølge Euroman kommer af med 349 kroner.

April ligger i Pilestræde, og er man mere til en normal skænket kaffe, er der også mulighed for det.

I cafeen ved siden af bryggeriet ligger priserne på de mere normale 40 til 65 kroner. Her kan man til og med få en tiltrængt BMO oven i bestillingen til 45 kroner.

Denne artikel blev første gang bragt på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også