Det burde være umuligt, men det skete: ”Mysteriet om Kris” endevender en af Danmarkshistoriens største gåder om Morten Olsens forsvundne forlovede

Hun var Morten Olsens forlovede. Topatleten, fodboldspilleren og den senere landstræner. Så kendt var hun, at danskerne læste om, hvad hun spiste til morgenmad. Men en formiddag i 1978 forsvandt Marianne Kristine Egeberg (bare kaldet Kris) pludseligt fra soldækket på en menneskefyldt færge, da hun skulle med sin mor og søster fra Gedser til Travemünde for at tage på dagsshoppetur i Lübeck.

Hun ville bare ud at trække lidt luft. Men vendte aldrig tilbage igen.

En stor efterforskning fulgte i kølvandet på Kris’ forsvinding. Hendes egen far, den erfarne kriminalbetjent, Arvind Egeberg, ledte politiet i deres søgen efter den unge kvinde. Hundredvis blev forhørt, blandt andet Morten Olsen selv. Men lige lidt hjalp det.

Til sidst konkluderede myndighederne, at Kris formodentlig havde taget sig af dage, den formiddag i 1978, da hun forsvandt fra færgens soldæk. ”Men Rejseholdet er slet ikke så tydelig i deres konklusion, når man går sagsakterne igennem,” siger Camilia Soltani Østergaard med et stålfast blik. Den erfarne kriminalreporter har sammen med kollegaen, Sarah Haagerup, de seneste fem år gennemtrawlet sagen om Kris’ forsvinding. De har talt med kilder fra dengang, fået adgang til samtlige sagsakter – og fundet et levn fra Kris, der belyser den unge kvinde fra en helt ny vinkel. Og nu vil de to journalister have sagen genåbnet.

Ad Kalendas graecas – når det umulige sker

Da Kris forsvandt for 46 år siden, tog det dagsordenen i mediebilledet. Man kan sammenligne hendes forhold til Morten Olsen med dét, Casper Christensen og Iben Hjejle havde i 2006. It-parret, alle kendte til, som alle fulgte med i, fortæller Camilia Soltani. ”Prøv at forestille dig, hvis Iben Hjejle en dag pludselig bare … forsvandt,” siger Camilia Soltani.

Hun bruger et særligt græsk begreb om mysteriet på færgen, som hun har fra en kriminalbetjent. Ad kalendas graecas. Dét, som aldrig sker. Der var mere end 300 passagerer på færgen, den formiddag i 1978. Dertil besætningsmedlemmer. Men ingen så eller hørte Kris falde over bord. Og ingen fandt hende i bølgerne.

Det burde være umuligt. Men det skete.

Politiet opererede dengang med fire muligheder. Den første – og mest oplagte – afskrev de hurtigt. Kris kunne ikke være faldet over bord ved et uheld. Rælingen var for sikker – og Kris, der tidligere havde arbejdet på selv samme overfart, var for skibsvant.

Så var der kun tre muligheder tilbage. Måske var hun gået i land og ville frivilligt gerne forsvinde. Måske havde den – på dagen smilende og sludrende – unge kvinde begået selvmord. Og så er der den sidste mulighed.

”Jeg har været meget i tvivl, mens jeg har researchet historien de sidste fem år. Men jeg hælder bestemt til, at der må være sket en forbrydelse,” siger Camilia Soltani.
”Sagen bør genåbnes. Det er vanvittigt, man ikke har gjort det. Vi har denne her 47 år gamle sag, som man kunne kigge på med nye øjne og ny teknologi. Der er juridiske regler for, hvem vi – Sarah og jeg – må kontakte. Og vi har fundet nogle spor, vi ikke må søge videre i,” siger Camilia Soltani og opfordrer til, at Politiet genåbner sagen, så vi kan få svar på, præcis hvad der skete med Kris den formiddag i 1978.

Meget nyt at komme efter

Camilia Soltani og Sarah Haagerup har i deres research fået adgang til helt nyt materiale, der kaster et anderledes syn på den kendte sag.

Først og fremmest sagsakterne, som de finder overraskende spor blandt. Spor, som Politiet dengang afskrev som ligegyldige detaljer, men som Soltani og Haagerup tillægger en afgørende betydning. Som for eksempel børnene, der legede tag-fat på et af færgens dæk: Her så de en mystisk mand i en grøn Fiat 127 ”ligge ovenpå” en blond kvinde.

Den selv samme mand som angiveligt var den sidste, der talte med Kris. Eller hvad med matrosen, der konstant skiftede forklaringer, og hvor hver eneste af dem viste sig at være usammenhængende?

”De dokumenter, som Politiet anser for ligegyldige, har vi tillagt en hel anden betydning. Og pludselig fremstår sagen meget anderledes,” siger Camilia Soltani.

Dokumenterne er på mange måder fra en anden tid. I Soltani og Haagerups gennemgang af sagsakterne fremstår den mellem linjerne. Detaljerne på færgen – de lysegrønne gardiner, tobaksrøgen, de brune lameller på væggene. Det skriger af 1970’erne.

Men også de svære vilkår for efterforskerne. Der var svært at få kontakt til kilder, som var taget på sommerferie og selvsagt havde hverken mobiltelefoni eller internetadgang til rådighed. Overvågningsbilleder var der intet af, ej heller fyldestgørende optællinger af passagererne på færgen.

”Havde sagen været efterforsket af politiet i dag, så er jeg sikker på, at de havde opklaret den. Men alting var helt anderledes dengang i 1978,” siger Camilia Soltani, der har talt med mange nulevende vidner og pårørende til Kris fra dengang.

Som noget helt særligt har Soltani og Haagerup også fået adgang til 54 breve, som Kris sendte til sin allerbedste veninde, Helene. Politiet har aldrig set dem. ”Udadtil har hun været en smuk kvinde og en fin fodboldfrue. Men brevene giver en helt anden forståelse af Kris. Hun skriver om de forhold, hun havde til andre mænd inden Morten Olsen, om sig selv, festerne og sin tvivl. Jeg identificerer mig meget med hende. Sådan var jeg også som ungt menneske,” siger Soltani og slutter:

”Og så er hun også bare en kvinde, der har holdt på nogle hemmeligheder.”

Hør Camilia Soltani og Sarah Haagerup gennemgå sagen på Mofibo, når første del af ”Mysteriet om Kris” har premiere den 3. februar.