Hvad skyldes pausen på to år siden sidste sæson?
– Vi har indtil nu filmet alle sæsoner på Sankt Hans Hospital i Roskilde, men der skulle nu bygges almene boliger, så vi har måttet rykket optagelserne til Risby-studierne i Albertslund, der tidligere husede ”Badehotellet”.
– Scenograferne har været enormt dygtige til at genskabe hospitalet på studie, og det har været en positiv oplevelse, fordi vi har mere kontrol over det hele, lige fra lyssætningen til udefrakommende støj. Der er stadig et par hjørner på det gamle hospital, hvor vi kan skyde nogle scener, men generelt er det en byggeplads nu.
Kort om Roni Ezra
51 år.
Uddannet fra filmskolen Super16 i 2008
Instruktør og manuskriptforfatter – har været med til at instruere ”Sygeplejeskolen” sæson 1-6, men instruerer ikke sæson 7 grundet travlhed.
Står bl.a. bag filmene ”Helmer & Søn”, ”Panser” og ”9. april”.
Du har været med fra starten. Hvordan har ”Sygeplejeskolen” været at arbejde på?
– Det er altid som at vende tilbage til en savnet familie. Vi har et meget tæt sammenhold, og efter mange års optagelser er der kommet en anden ro over produktionen. Den nervøsitet og bekymring, der var i starten, er væk, og nu er alle blot opsatte på at få så meget ud af materialet som muligt og udfordre os selv til det yderste.
Der er både gamle og nye karakterer/skuespillere med i hver sæson – hvordan får man rystet folk godt sammen?
– Det er en meget rummelig produktion, og det er klart, at jeg skal være et forbillede som instruktør. Vi har mange gæsteoptrædener, og det kan godt være lidt angstfuldt at træde ind i et rum, hvor de andre er rystet godt sammen, men det er i alles interesse at det går godt og uproblematisk. Man finder hurtigt ud af, at der er en meget behagelig stemning på settet, uanset om man er nyuddannet eller en af de erfarne i branchen.
Hvad har været det mest udfordrende/sjoveste ved optagelserne denne gang?
– Det er faktisk én og samme ting: At vi har været væk fra skærmen i snart to år og bare har haft lyst til at komme tilbage med store armbevægelser, både skuespilmæssigt og visuelt. Skuespillerne har haft lyst til at vise nye facetter af deres karakterer, og ingen har haft lyst til bare at gøre, som de plejer.
Er der er budskab i denne sæson?
– Efter branden er alle ligesom blevet nulstillet og reevaluerer, hvad de har gang i i deres liv. Lever de det liv, de ønsker? Det er nok relaterbart for de fleste mennesker, at når vi bliver konfronteret med livets hårde virkelighed eller oplever noget voldsomt, så tager vi nogle livsvalg – nogle er kloge, andre knapt så velovervejede, men det er nok meget menneskeligt, at man tænker, der må ske et eller andet.
Har du en yndlingskarakter?
– Ja, Else! (Ulla Vejby, red.) Måske tager jeg munden for fuld, men jeg synes, hun er et sammensurium af forfatterne, mig og Ulla selv. Jeg kan i hvert fald genkende flere af Elses karaktertræk i mig selv. Jeg kan godt lide, at hun har flere skyggesider end de andre karakterer, hun er for eksempel meget ærgerrig, jaloux og stolt. Jeg bliver altid glad, når hun dukker op på settet, da jeg altid ved, at det bliver en sjov scene at lave.
Er serien overordnet blevet, som du i sin tid regnede med?
– Jeg havde nok ikke en klokkeklar vision for serien helt i starten, og lyttede derfor mest til mit instinkt og min smag. Det gavnede samtidig seriens endelige udtryk, at vi alle kom med hver vores referencer.
– Forfatterne fra den mere muntre side, og jeg selv med nogle alvorlige film bag mig. Og jeg må da indrømme at jeg stadig kniber mig selv i armen over at have været med til at søsætte en serie, der har kørt så lang tid, og som formår at være folkelig, alvorlig og smagfuld på en gang.
Artikel blev første gang udgivet i SØNDAG uge 40/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.