Disse "Paradise Hotel"-par er stadig sammen i dag
Foto: Soren Jul Lamberth
Det varer ikke længe, før 21. sæson af realityprogrammet "Paradise Hotel" ruller over skærmen.
Med andre ord er det ikke svært at regne ud, programmet har mange sæsoner på bagen. For siden 2005 har reality-interesserede danskere nemlig haft fornøjelsen af at følge med i det dramaspækkede realityprogram.
Men selv om bølgerne altid går højt mellem deltagerne, hænder det også, at der indimellem opstår sød musik på hotellet - som de ofte tager med tilbage til Danmark.
Som tiden er gået, er der derfor kommet flere paradise-babyer til verden, ligesom nogle af de stormfulde parhold også har måtte lade livet.
Men hvilke par er egentlig tilbage?
Camilla Storm og Lasse Winther
Foto: Soren Jul Lamberth
Paradisoerne Camilla Storm og Lasse Winther mødte hinanden i sæson 18 af "Paradise Hotel". For nylig har parret købt et hus, som de skal istandsætte og gøre indflytningsklar.
Ida-Marie Sørensen og Nicklas Andreasen
Foto: Søren Jul Lamberth
Ida-Marie Sørensen og Nicklas Andreasen blev kærester umiddelbart efter deres deltagelse i "Paradise Hotel" sæson 17 , som også var der, de mødte hinanden. I dag bor parret i en fælles lejlighed i Rødovre.
Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman
Foto: Mikael Rieck
Kærligheden blomstrer mellem Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman, som mødte hinanden i sæson 17 af programmet. Til hverdag bruger Nikolaj de fleste af sine timer i den spanske festby Magaluf, hvor købt en bodega, imens Anne bor i en lejlighed i København med hendes realityveninde Sarah Dohn.
Jeanette Dzienis og Julian Damhus
Foto: Kaspar Wenstrup
Parret Jeanette Dzienis og Julian Damhus mødte hinanden tilbage i sæson 8 af "Paradise Hotel", men sidenhen har de fået en lille familie med deres to små piger, Athena og Philina, og en lille hund.
Louise Hjort og Sejr Bek
Foto: Dan Mariegaard
Louise Hjort og Sejr Bek fik et godt øje til hinanden i "Paradise", men der er kun kommet flere amoriner i luften, siden programmet blev sendt. I dag bor turtelduerne nemlig på Fyn.
Simone Hvenegaard og Philip May
Foto: Hanne Juul
Forholdet mellem Simone Hvenegaard og Philip May kører på skinner. Siden de mødte hinanden i sæson 13 af "Paradise Hotel" har de fået deres to guldklumper Vilmar og Athena, og Simone har ovenikøbet fået en ring på fingeren, efter Philip fandt sin romantiske side frem og gik på knæ på live-tv under "Vild med dans".
Sidsel Juel og Kristian Tingager
Foto: Søren Jul Lamberth
Sidsel Juel og Kristian Tingager har også fundet hinanden under varmere himmelstrøg, da de optog første sæson af det nye "Paradise".
Mathias With Jensen og Sasha Wulff Petersen
Foto: Kasper Wenstrup
"Paradise"-vinderen Mathias With Jensen og Sasha Wulff Petersen mødte ikke hinanden i samme sæson, men de fandt alligevel hinanden til Reality Awards, hvor deres eventyr startede. I dag har de stiftet familie og fået en søn.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.