En meget væsentlig film

Debatten om Janus Metz' dokumentarfilm "Armadillo" har været heftig lige siden dens første visning på Cannes festivalen. Og selvom det er en film om at være i krig, og om at være soldat i Danmark i dag, så er den altså også værd at se for os kvinder. For man får en klump i halsen sammen med forældrene, der tager afsked med de drenge, som de ikke ved, om de nogensinde ser igen, man forstår rastløsheden der opstår i de langsomme, indholdsløse dage i lejren. Og når beskederne om sårede og dræbte i egne rækker og i nabolejren når de unge mænd, er faren pludseligt ikke teoretisk længere, den er reel. Man ser den i øjnene på en ung såret soldat, der er ramt i armen - i øjnene lyser dødsangsten pludselig og rammer en ude på de trygge sæder. Det er den berømte dag, de er i åben kamp med talebanere, den scene, der især har været diskuteret i medier og blandt politikere. Og det er en voldsom scene.

Men det fine ved Janus Metz' film er, at den er så nuanceret, og viser hvor forskellige soldater er. Der er dem, der gør det for spændingens skyld, der er dem, som har det som levebrød, og så er der dem, man ønsker bare kommer hjem, og aldrig, aldrig nogensinde skal afsted igen - for man tror ikke på, de kan klare det psykisk. Det er krig det her. Og hvis nogen tror, det er "a gentleman's affair, så har de set for mange Hollywoodfilm. I "Armadillo" er det den både barske, kedelige og følelsesmæssigt krævende virkelighed om de danske soldater, vi ser, og derfor bør man se filmen. Det her er en del af alles virkelighed lige nu, uanset hvilken holdning man har til krigen i Afghanistan og Irak. Premiere 27. maj.

5 F'er