Et nyt favoritpar? Teaser for anden sæson af Bridgerton får folk til tasterne
Foto: Netflix
Sæson to af den populære Netflix-serie ”Bridgerton” har været længe undervejs, men nu har Netflix endelig offentliggjort en teaser for sæsonen.
Og det ser ud til, at det bliver en sæson med en masse female power.
I første sæson af ”Bridgerton” følger vi den unge deputant Daphne Bridgerton og hertugen Simon Bassets kærlighedsaffære i Londons overklasse i 1800-tallet.
Anthony Bridgerton, Daphnes storebror, får dog hovedrollen i anden sæson, og vi kan ikke vente med at se, hvordan hans kærlighedsliv udfolder sig.
Nye navne på rollelisten
I den kommende sæson kommer vi til at møde nogle nye ansigter, men vi siger også farvel til en særlig karakter.
Hertug Simon Basset, spillet af Regé-Jean Page og en af hovedrollerne i sæson et, vil nemlig ikke vende tilbage – til stor ærgrelse for mange fans.
Det fremgår af "Bridgertons" officielle Instagram-profil.
Til Variety siger Regé-Jean Page, at han har bidraget med sit, og nu er det tid til at historien om andre medlemmer i Bridgerton-familien fortsætter.
Til gengæld er der ikke mindre end fem nye navne på rollelisten i den kommende sæson.
Vi vil blive præsenteret for Jack, der har en særlig forbindelse til Bridgerton-familien.
En karakter, der ikke er med i Julia Quinns romaner om Bridgerton-familien og dermed er noget ret hemmelighedsfuldt over.
Derudover møder vi arbejderklasse-manden Theo Sharpe, der kæmper for lige rettigheder.
Vi kommer også til at møde Bridgerton-børnenes far Edmund Bridgerton for allerførste gang i den kommende sæson.
Sidst men ikke mindst bliver vi også præsenteret for de to søskende Miss Kate Sharma og Miss Edwina Sharma.
Miss Edwina Sharma er debutant i denne sæson, ligesom Daphne Bridgerton var i sidste sæson.
Miss Kate Sharma er storesøster til Edwina, og hun er ikke bange for at sige sin mening. Hvilket vi også ser i den nye teaser for sæson to.
Et nyt favoritpar?
I teaseren for den kommende sæson ser vi Anthony Bridgerton tale med Miss Kate Sharma, som vi ikke er blevet introduceret for før nu.
Kate Sharma sætter Anthony Bridgerton på plads i det korte klip og siger blandt andet:
”Jeg har problemer med enhver mand, der ser kvinder som sin ejendom og som avlsmateriale."
Du kan se teaseren her.
Det lover godt for en ny sæson, og vi er ikke de eneste, der ikke kan vente.
Flere fans er gået amok i kommentarsporet på Twitter og Instagram og glæder sig til at se mere til Kate Sharma i næste sæson:
– I’M FREAKING OUT!!!! KATE SHARMA YOU ARE EVERYTHING ?
– This is going to be such a great season. Kate is perfection.
Andre fans skriver også, at de allerede har et nyt favoritpar:
– KATHONY ?
– Kate and Anthony ?? the people are not ready!!
Sæson to af ”Bridgerton” får premiere i 2022. Netflix har dog ikke bekræftet en endelig dato endnu.
Netflix har desuden bekræftet, at Bridgerton også vender tilbage med en sæson tre og fire.