
Gossip Girl-stjerne får rolle i 2. sæson af 'Nobody Wants This'

Foto: Marion Curtis/AP/Ritzau Scanpix
Når de fleste mennesker møder på arbejde, er det sjældent et sted, hvor deres partner også befinder sig.
Men for 'Nobody Wants This'-skuespilleren Adam Brody og hans hustru Leighton Meester, der særligt er kendt for sin rolle i Gossip Girl, forholder det sig anderledes.

Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix
Når anden sæson af Netflix-hittet 'Nobody Wants This' ruller over skærmen, bliver det nemlig med dem begge på rollelisten.
Første sæson af Netflix-serien "Nobody wants this" blev modtaget med kæmpe applaus fra både anmeldere og seere, og når Leighton Meester gør sin entre i sæson 2, bliver det efter sigende i rollen som Kristen Bells barndoms-'nemisis', som nu er blevet en mor-influencer. Det skriver Independent.
Adam Brody og Kristen Bells gik i efteråret viralt med deres intense kys i serien, og det fik Gossip Girl-stjernen også lov til at kommentere på, da en journalist ved dette års Golden Globes lettere akavet spurgte ind til det på den røde løber.
- Det har jeg ikke noget imod. Jeg kan godt lide det, svarede Leighton Meester og fortsatte:
- Hvordan jeg har det med kysset? Det er da fantastisk.
Nyheden om at Leighton Meester optræder i 2. sæson af den populære romantiske komedie gør kun, at vi glæder os endnu mere til premieren.
