'Hele vejen’ er en intens rejse gennem Københavns underverden - og Afshin Firouzi er fremragende i hovedrollen.

Det starter med et drab.

Cairo (Afshin Firouzi) sidder i en bil sammen med sin bror Amir (Arian Kashef) og Saddam (Albert Arthur Amiryan). De er en del af den samme bande, og de skal have fat i en gut, som skylder Cairo penge. Alt går dog galt, og Amir bliver slået ihjel.

10 år senere er Cairo kommet ud af bandelivet og arbejder nu i stedet med at hjælpe andre ud af det kriminelle miljø. Han forsøger tydeligvis at gøre alt, hvad han kan, for gøre op for fortidens synder.

Dertil hører også at passe på nevøen Hamza (Tarek Zayat), der er en charmerende vildbasse, som er på grænsen til at blive rodet ud i noget snavs.

Da han en aften forsvinder sporløst, og politiet ikke er videre samarbejdsvillige, må Cairo selv tage affære. Det betyder en tur ned ad fortidens dunkle gader og lokaler, hvor få sekunder afgør, om man kommer ud med livet i behold, eller man ender med en kugle i knolden.

Derfor rækker han ud til Saddam, som i de mellemliggende 10 år er blevet bandechef selv. Er der hjælp at hente fra den gamle ven, eller er bitterheden for stor en hindring til, at han vil hjælpe?

’Hele vejen’ er en fremragende og hårdkogt debut fra Jahfar Muataz og et flot gennembrud for Afshin Firouzi som hovedrolleindehaver. Ham kan man trygt sætte i front for en biograffilm.

STÆRK HOVEDROLLE

Det er en heftig film, som Muataz har skruet sammen med medmanuskriptforfatter Babak Vakili. Duoen har skabt et miljø, der emmer af autenticitet i hver enkel scene, samtidig med at Cairo er en herligt kompliceret karakter.

Igennem hele filmen er Cairos indre kamp tydelig. Jo mere desperat, han bliver for at finde Hamza, desto mere falder han tilbage til sit gamle temperamentsfulde, udfarende og voldelige selv. Den person, som var frygtet og berygtet på Nørrebros gader.

Og så er der den nye Cairo.

Ham, der passer på folk, og prøver at hjælpe dem. Ham, der beder sin nevø om at bære indkøbsposerne for ældre damer og ham, som forsøger at få et barn sammen med kæresten Cille (Stephanie León).

Hvilken en af dem ender med at sejre?

Spørgsmålet blæser fint i vinden, uden at Muataz og Vakili styrer mere i den ene eller den anden retning.

Afshin Firouzi fanger flot nuancerne i Cairo.

Skuespilleren kom først sent i gang med karrieren, men gennem stærke præstationer i DR3-serierne ’Lover’ og ’Fredløs’, så man konturerne af et stort talent. Siden er rollerne blevet større og større i 'Dag & nat', 'Den grænseløse' og 'Graverne', og ’Hele vejen’ er en flot milepæl i karrieren indtil videre.

Firouzi har den slags scenetilstedeværelse, man konstant bliver draget af. Den udnytter han her til at vise alle sider af talentet. Fra fuldstændig sønderknust til frådende af afmagts raseri - vi kommer hele registret igennem, og det tegner godt for fremtiden.

IMPONERENDE KRIMI

Scenestjæleren i ’Hele vejen’ er Albert Arthur Amiryan. Selvom CV’et på nuværende tidspunkt kun rummer tre film- og seriekrediteringer inklusive ’Hele vejen’, imponerer talentet stort som Saddam.

Med en intimideringsfaktor, der er er helt oppe at ringe, har han flot styr på hver eneste fiber af bandechefens arbejds-jeg.

Kontrasten er, når Saddam er hjemme med datteren. Slikhåret er væk, og i stedet hænger det lidt krøllede hår ned foran øjnene, mens han sidder og rækker datteren farveblyanter.

Humaniseringen giver et glimt af håb om, at han vil vælge den kriminelle løbebane fra. Et ønske, man tydeligt ser i Cairo, der bruger nogle af sine abejdstricks i deres samtaler.

Det er en interessant historie i historien i ’Hele vejen’, der sætter rigtig mange spændende ting i værk. Endda i en sådan grad, at man sidder og håber, at det ikke er slut med det her univers. Der er masser af potentiale, og det føles, som om vi kun har skrabet lidt i overfladen.

Cairos tur igennem den københavnske underverden byder på møder med flere forskellige kriminelle grupperinger, og det tigger nærmest om, at vi kommer tilbage til nogle af dem.

Især fordi der bliver nævnt navne, som vi ikke ser ansigterne på. Hvis det var en serie, ville det uden tvivl betyde, at vi ville møde dem i en senere sæson.

Lysten til at se mere til universet og personerne understreger, at Jahfar Muataz og Babak Vakili med ’Hele vejen’ har skabt noget rigtig godt.