Se, lyt & oplev
6. september 2022

Helle Thorning-Schmidt vender hjem

Helle Thorning-Schmidt flytter til Danmark, men manden bliver i London.
Af: Benedikte Brix
Helle Thorning, Stephen Kinnock

Foto: Birger Storm

Helle Thorning-Schmidt vender næsen hjemad efter seks år i udlandet, hvor hun har haft adresse og bopæl i London. Nu er den tidligere statsminister flyttet tilbage til Danmark.

Det fortæller Helle Thorning-Schmidt på Instagram.

"Jeg vidste ikke, det ville føles så stort, men jeg har flyttet min permanente adresse til Danmark i dag efter seks år som borger i Storbritannien," skriver Helle Thorning-Schmidt i opslaget, der er flankeret af dannebrogsflag.

Her beretter hun også, at hun blev rørt til tårer, da kvinden i borgerservice stemplede Helles indrejsepapirer og sagde: "Velkommen hjem".

Men selv om det er et glædeligt gensyn for Helle Thorning-Schmidt, bliver det uden manden, Stephen Kinnock. Han bliver nemlig i England.

"London med Stephen er stadig mit dejlige andet hjem, men det føles fantastisk at være hjemme med børnene, min mor, min familie og venner."

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også