“Hold kæft, det er fedt!” siger eksperten om en bunke sten fra middelalderen – og det er lige præcis det, der gør 'Dronningeriget' seværdigt

De glemte dronninger skal frem i lyset. Vi skal se, at de var meget mere end pæn pynt til kongen, og at de havde masser af magt og indflydelse. Det er missionen i DR’s miniserie ‘Dronningeriget’.

Til lyden af den engelske sangerinde PJ Harvey fortæller historikerne Cecilie Nielsen og Emma Paaske indledningsvis om deres mission.

Gennem tre afsnit sætter de lup på Dronning Dorothea, Dronning Sophie Amalie og Dronning Louise. Tre markante dronninger, der i hvert deres århundrede bragte økonomi, status og god strategi ind i kongeriget i hvert deres århundrede.

Det er klassisk DR-fjernsyn, hvor de to værter sammen besøger forskellige museer, slotte, arkiver og eksperter for at blive klogere på, hvad det helt præcist var, disse dronninger bragte til bordet.

MED SPRUDLENDE BEGEJSTRING

Man kan sige, at Cecilie Nielsen og Emma Paaske med miniserien samler tråden op, hvor Gry Jexen slap med ‘Kvinde kend din historie’, og det er netop de to værter og deres åbenlyse begejstring for projektet, der virkelig bærer programmet frem.

De er sprudlende og farverige i deres formidling og afstøvning af historien. I grunden må de være en drøm af et forbillede for andre unge kvinder, der er vilde med bøger, og som drømmer om at gå danmarkshistorien i bedene.

Seriens højdepunkter er således, når Cecilie Nielsen og Emma Paaske bobler over af begejstring og siger ting som: “Hold kæft, det er fedt!” ved synet af et stykke af en gaderuin fra middelalderen.

Eller da de sammenligner historiker og dr.phil. Grethe Jacobsen med Taylor Swift og er ved at revne af spænding over udsigten til at skulle hjem til hende. De slutter naturligvis besøget af med en selfie.

RAP OG RIGSARKIV

Stilistisk er der i produktionen truffet et veloplagt og velfungerende valg, når det kommer til underlægningsmusikken.

Der er alt fra rap til MØ og Lana Del Rey, der ledsager de velbevarede kåber, kareter og portrætter fra 1400-tallet. Det gør, at afsnittene kommer lidt op i tempo, og at dronningerne på en måde bliver vakt til live i en mere nutidig kontekst.

Udover at det er fedt at se værterne blive ramt af historiens vingesus, som for eksempel da de får lov til at kigge i Dronning Louises gamle familiealbum, så er de to værter utvivlsomt også ekstremt vidende indenfor deres felt.

De giver os seere en indføring i, hvordan det nu lige var med valgkongedømmet, rigsrådet, Kalmar Unionen, enevælden, hvordan man registrerede de adelige mænds fødselstidspunkter, men ikke kvinders. Listen fortsætter. De giver altså en solid genopfriskning af nogle vigtige kernepunkter i historien tilsat nye perspektiver.

FÆNGENDE SPROG

Emma Paaske og Cecilie Nielsen guider også til, hvordan vi selv kan opsøge historien og alle dens velbevarede klenodier. De gør de i et sprog og en tone, der særligt taler til et yngre publikum, og det virker godt og fængende.

Ord som ‘1800-tals-hottie’ sniger sig med jævne mellemrum ind, og det gør indholdet lidt mere spiseligt. Hvilket er en god ting. For det kan være informationstungt og halvtørt stof for almindelige dødelige, der ikke er specialiserede i historie.

Ikke desto mindre gør ‘Dronningeriget’ lige præcis det, som en public service-produktion gerne skulle gøre. Den oplyser og fomidler stof, som vi nok ikke ellers var stødt på af os selv i populærkulturen.

Og så minder miniserien os altså om, at der var en tid, hvor kvinder notorisk blev regnet for andenrangsborgere. Netop derfor er det vigtigt at grave deres historier frem.