Annonce
Se, lyt & oplev
2. december 2024

“Jeg ville give meget for at tage til gymnasiefest og drikke Pisang Ambon og snave med en eller anden fra parallelklassen”

Maria Jencel har udvalgt spørgsmål fra lytterne, som Ida-Sophia svarer på i dagens særafsnit af ‘112 for venskaber’.
Af: Emilie Westh Wold
Maria Jencel og Ida Sophia
https://imgix.femina.dk/2024-11-14/neutral-logo.png

Hvis du kunne få lov at genopleve en alder, hvilken alder ville du så vælge?

Det er et af spørgsmålene, som Ida-Sophia svarer på i dagens episode af ‘112 for venskaber’, hvor Maria Jencel har sorteret i hundredevis af spørgsmål fra lytterne og udvalgt de allerbedste til podcasten.

Og til spørgsmålet om, hvilken alder hun gerne ville genleve, svarer Ida-Sophia først, at hun gerne vil genopleve starten af sine 30’ere. Måske lige omkring der, hvor hun møder sin kæreste Simon. Det kommer bag på Maria Jencel, der havde troet, at Ida-Sophia ville gå i barndommen.

“Du er altid så nostalgisk og kigger tilbage og får tårer i øjnene, når du tænker på dig selv som barn,” siger Maria Jencel.

112 For Venskaber

Maria Jencel og Ida-Sophia vil gerne være venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i et socialt eksperiment, hvor du kan følge et venskab blive til fra ingenting.
Samtidig gør de deres bedste for at hjælpe dig, der lytter med, med dine venskabs-spørgsmål.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

Men Ida-Sophia tænker faktisk, at hun var så hård mod sig selv som lille og teenager, at det ville være hårdt at genleve et helt år. Hvis hun dog kunne vælge én enkelt aften, så er der alligevel noget fra de sene teenageår, der trækker.

“Jeg skal da være ærlig at sige, at jeg ville give meget for at tage til gymnasiefest og drikke Pisang Ambon og kakaomælk og klam Verdi og snave med en eller anden fra parallelklassen og tage ned på Krudten og ryge smøger og kysse ved den spanske trappe og sådan noget. Men hvis jeg skulle være i en periode i længere tid, så har jeg ikke lyst til at gå i gymnasiet igen. Jeg har ikke lyst til at gå i folkeskole igen. Jeg har lyst til at genopleve de fede øjeblikke, de romantiske øjeblikke og sådan noget,” siger Ida-Sophia.

Hun kommer i tanke om, da hun var 20 år og tog på sabbatårsrejse med en veninde. Den rejse og følelse af frihed ville hun gerne opleve igen.

Læs også