Kirsten Jacobsen og Peter Sommer er podcastverdenens nye umage og fantastiske makkerpar
Foto: PR
”Det er den hurtigste vej fra hjerte til hjerte.”
Sådan beskriver forfatter Kirsten Jacobsen den unikke kvalitet, som musik og sange besidder.
Sammen med musiker Peter Sommer er hun vært på podcasten Faret vild i den samme skov, hvor en række gæster taler om at blive ramt af skæbnen eller træffe en beslutning, som ændrer alt.
Til hvert afsnit, bliver stemningen sat af Peter Sommer og musiker Palle Hjorth, som spiller både nogle af Sommers sange, men også akkompagnere digtoplæsninger som det for eksempel sker i afsnittet med digter Søren Ulrik Thomsen.
Podcasten blev til, fordi Kirsten Jacobsen rakte ud til Peter Sommer, som hun på daværende tidspunkt kun kendte igennem hans musik. Men den havde også haft en stor betydning for hende.
Kirsten Jacobsens mand igennem 41 år, journalisten Lars Herluf Jensen, blev i 2021 ramt af en blodprop i hjernen. Hans tilstand blev værre og værre igennem de næste måneder, hvor det til sidst endte med, at han sultede sig ihjel.
I den dystre tid, fandt Kirsten et tilfældigt, men sikkert refugium i Peter Sommers sange. Især sangen Faret vild i den samme skov ræsonnerede dybt i hende under sorgprocessen. Det er da også derfor, at det er den, som lægger navn til samtalepodcasten.
Det er som at sidde ved et cafébord til en intimkoncert, hvor musikeren også melder sig ind i samtalen. Kirsten Jacobsen er en af de bedste personinterviewere vi har i Danmark og sætter flot de forskellige snakke i scene.
Udgangspunktet for samtalen med Natasja Crone er værtens beslutning om ikke at være til stede på de sociale medier Facebook og X. En beslutning, der bliver vendt og drejet nøgtern med argumenter for og imod.
Afsnittets rørende højdepunkt indtræffer dog hen imod slutningen, hvor Natasja Crone fortæller om, hvordan musik har hjulpet hende igennem svære tider. Specifikt hendes fars sidste tid på et hospice, hvor den fælles forkærlighed for Beatles giver et sidste glimt af lysende glæde i dødens skygge.
Peter Sommer kalder Faret vild i den samme skov for en livsstilsinspirations podcast, hvor de svære tidspunkter i livet bliver drøftet. Eller som Kirsten Jacobsen formulerer det; ”Det er den kop kaffe eller fem flasker vin med et menneske man holder af, som kan fortælle en anden historie end ens egen måske.”
Og det er der, at Peter Sommers musik og de forskellige sange i podcasten kommer i spil.
At kalde sangene for samtalestartere ville være at sætte det for meget på spids. Men de er helt klart katalysatorer for snakken.
Mofibo
Mofibo er Danmarks største tjeneste for e- og lydbøger samt podcasts.
Med et bibliotek på over 600.000 titler har Mofibo noget for enhver smag - uanset om du er til krimi, romance, sande historier, selvudvikling eller noget helt andet.
Prøv Mofibo Premium gratis i 14 dage - herefter 129 kr./måned. Opsig når som helst. Gælder for nye kunder.
Peter Sommer kalder det ”en dynamitstang man smider ind til noget, der er blevet passet på i lang tid.” De følelser, man normalt holder i sit inderste indre, kommer nemmere ud til omverden, når musik bringer dem op til overfladen. Sangene er derved en genvej ind til de svære følelser.
Det er også gennem det, at den danske vinproducent Peter Sisseck fortæller åbenhjertigt om den svære periode, han gik igennem i forbindelse med datterens død som følge af en højresvingsulykke. Et emne, vinmageren ikke tidligere har talt om.
Selvom sorg er en del af mange af samtalerne, skal Faret vild i den samme skov ikke ses som en form for sorgbearbejdelse. Det handler om livet og hvordan det påvirker os på godt og ondt. Det er gennem modgang, at vi opnår en hidtil ukendt indsigt i os selv og som tager os til nye steder som mennesker.
Uforudsigeligheden er et af de bedste og mest usikre vilkår for os som mennesker. Derfor giver det også god mening, at der ikke er en fastlagt spilletid på de forskellige afsnit. Det er personerne og indholdet, som dikterer, hvor lang tid samtalen kan bære.
Når kaffen eller vinen er drukket og musikken er slut, finder samtalen sit naturlige stop. For Kirsten Jacobsen og Peter Sommer, som begge er erklæret elskere af det danske sprog og alle dets finurlige muligheder, er podcastmediet et fortræffeligt medium til at konsumere sprogets ord.
Som Peter Sommer siger; ”Ordene smagt og de smagte godt.”
”De smagte skidegodt,” supplere Kirsten Jacobsen i videoen om Faret vild i den samme skov-podcasten med vanlig ligefremhed.