Maria: Derfor er din krop er helt perfekt, som den er

Vi har alle set plussize-modellerne hyldet i bladene som nye kropsidealer. Men ser man nærmere på dem, har de jo den ”ideelle” krop med timeglasfigur, store bryster og strittende bagdel, bare tre numre større, end man er vant til at se. Vi ser til gengæld aldrig kvindekroppe med f.eks. små bryster, korte ben og tykke maver reklamere for noget. Plussize-modellerne arbejder stadig inden for de eksisterende rammer for, hvordan en krop skal se ud.

– Det er her, kropspositivismen kommer ind. Jeg vil sprænge de eksisterende rammer. Jeg har selv haft det dårligt med min krop i virkelig mange år. Faktisk var det min oplevelse, at der stort set ingen mennesker fandtes, der bare var glade for deres krop. Man hører altid: ”Når først jeg har tabt fem kilo, SÅ ...”. Men det betyder jo, at man hele tiden udsætter sit liv. Det ville jeg ikke gøre længere.

Læs mere om #100procentmig-kampagnen her

– I slutningen af gymnasiet begyndte jeg at interessere mig for feminisme, og her så jeg mennesker, der var glade for deres krop, ligegyldigt hvordan de så ud. Jeg er ikke selv i mål endnu med den følelse. Det er årtiers selvhad, der skal aflæres. Men jeg er kommet et godt stykke vej. I dag kan jeg sige til mig selv, at det ikke er min krop, jeg skal ændre på for at blive glad. Det er samfundets syn på kroppen, der skal ændres.

– Vi skal arbejde ud fra den idé, at alle kroppe er gode kroppe. At der ikke findes en krop, der er mere rigtig end andre. Vi har i dag et meget snævert ideal, men uanset hvilken krop du har, har du ret til at eksistere i verden uden at blive diskrimineret imod. I dag er det sådan, at jo mere man afviger fra en krop, der er tynd, høj, hvid og med timeglasfigur, des mere diskrimineres man.

Dorthe, redaktionschef på FEMINA: Jeg er plussize - og lækker!

– Af en eller anden grund virker det provokerende på mange, at man taler om det. Og at man kan være glad uden at være tynd, eller at éns mål ikke er at blive tyndere. Måske fordi vi har lært, at vi skal være tynde og afholdende for at blive smukke og lykkelige. Når der så kommer en, der er tyk og glad, virker det unfair. Som om man har snydt.

– Da jeg først kom frem med mine holdninger, fik jeg mange negative kommentarer. Der blev sat spørgsmålstegn ved, om jeg havde ret til at tale om kropspositivisme, når jeg er hvid og ikke vejer 200 kilo. Folk er meget hurtige til at dømme. Men kropspositivisme er for alle. Vi kan alle kræve, at medierne kigger længere end til plussize-typerne.

Sådan får du det bedre med dig selv

- Tænk og tal positivt om din krop.

- Vær glad for din krop.

- Vær opmærksom på, om du oplever mangfoldighed.

- Gør opmærksom på, når du ikke gør det. Også bare i din egen omgangskreds. Kropspositivisme starter hos dig selv, men breder sig som ringe i vandet.

Maria Brus Pedersen er 22 år, journaliststuderende og kropspositivist. Aktiv på de sociale medier med sit budskab.