Nøj, den er god!: Den her actionthriller er den mest medrivende, vi har fået serveret i meget lang tid

Det er et umuligt skud.

På lige knap fire kilometers afstand formår lejemorderen (Eddie Redmayne) alligevel at ramme sit mål. Et perfekt hovedskud.

Et umuligt skud og af den slags, der bringer meget bevågenhed med sig. Ikke mindst, når målet er en højtprofileret tysk politiker, der lå lunt i svinget til at vinde det kommende valg.

For kan lejemorderen ramme ham, kan han ramme alle. Og det vækker bekymring i efterretningstjenester. Ikke mindst hos britiske MI6. Noget tyder nemlig på, at det er en britisk statsborger, der er den ukendte morder.

Agenten Bianca Pullman (Lashana Lynch) er våbenekspert og en af dem, der bliver sat til at finde gerningsmanden. Men hvordan finder man frem til et spøgelse, man ikke har nogen anelse om, hvordan ser ud?

Hvem er katten, og hvem er musen, er et af de mange spørgsmål i serieskaber Ronan Bennetts (‘Top Boy’) nyfortolkning af Frederick Forsyths thrillerroman ‘The Day of the Jackal’.

Lejemorderen er den titulære sjakal, og den opdaterede serieversion er en fantastisk neglebider af en politisk actionthriller. Fordelt over 10 afsnit følger vi både The Jackal og Pullman i to parallelle spor.

Hun forsøger at finde frem til ham, mens han er i gang med at planlægge et nyt storstilet attentat, samtidig med at han skal håndtere udfaldet fra det forrige. Som om det ikke var nok, har sjakalen også et privatliv, hvor konen Nuria (Úrsula Corberó) ikke har den fjerneste idé om, at manden, hun elsker, faren til hendes barn, lever et morderisk dobbeltliv.

Alt det, plus nogle imponerende, hæsblæsende actionscener, gør ‘The Day of the Jackal’ til en af den slags serier, hvor man konstant sidder ude på kanten af sofaen fra start til slut.

God historiefortælling

Det kommer måske ikke som nogen overraskelse, når man tænker på, at Ronan Bennetts forrige serie ‘Top Boy’ endte med at blive den spirituelle arvtager til ‘The Wire’.

Fælles for begge serier er en overvældende grad af intensitet. Bennett og de andre manuskriptforfattere er gode til at dosere, hvornår vi som seere ved mere end karaktererne. F.eks. ved vi, hvem Sjakalens næste mål er, og hvordan han har tænkt sig at gøre, samt hvor han befinder sig i verden.

Og vi ved, hvem der har hyret ham til den nye opgave.

Men præcis hvordan alle puslespilsbrikkerne skal lægges for, at vi kan se hele billedet, ved vi ikke.

Det er simpelt, men uhyre effektiv historiefortælling. Og så er karakterskildringen god.

Når man som seer sidder og vakler imellem, om man hepper på, at Pullman får stoppet Sjakalen, eller han slipper afsted med sit forehavende, så har man gjort noget rigtigt som manuskriptforfatter.

Det er ikke kun på historiefronten, at det spiller. De vigtige actionscener, der unægtelig er essentielle i en historie om en lejemorder, er også i den gode ende. ‘Bourne’-filmenes indflydelse fra starten af 00’erne er stadig åbenlyse, men også forrige års David Fincher-film ‘The Killer’ virker som en inspirationskilde.

Især Sjakalens snigmord med riflen emmer lidt af den måde, som Michael Fassbinders bøllehat-klædte The Killer metodisk udfører sin første mission i Netflix-filmen.

Selvom man ikke umiddelbart tænker iskold morder, når tanken falder på Eddie Redmayne, gør han hurtigt enhver tvivl til skamme.

Skuespilleren har ikke været bedre i mange år, end han er i ‘The Day of the Jackal’.

Bevares, han spillede også en morder i ‘The Good Nurse’, men det her er i en helt anden liga.

Britens distinkte ansigtstræk gør ham perfekt som den person, man lige nøjagtig lægger mærke til, men som også kan forsvinde i en menneskemængde. Den perfekte anonyme morder.

At Sjakalen også gør stor brug af diverse former for udklædning, gør opgaven endnu mere imponerende. Redmayne spiller en person, der spiller en person. Vi kommer næsten hele vejen rundt på Redmaynes talent-palet, og han er betagende i hvert eneste sekund.

Lashana Lynch er en formidabel modstander. Skuespilleren har allerede demonstreret evnerne som agent i James Bond-filmen ‘No Time to Die’ og fortsætter eminent de samme takter her. Som ekstra krølle på karakteren er der også et element med at finde work-life balancen, der ikke helt er optimal for at sige det mildt.

Ved at holde de to urkræfter adskilt så længe, sidder man til sidst og higer efter, at deres veje skal krydses. For det bliver stensikkert ikke kedeligt.

Som et dansk kuriosum spiller Andreas Jessen en lille, men vigtig rolle, som Rasmus. Hvordan han figurerer i universet, må man selv se, men den har betydning for en af Sjakalens opgaver.

‘The Day of the Jackal’ er slet og ret fremragende. Både når det kommer til skuespillet, som er helt exceptionelt, og historien, der elegant slår det ene sving efter det andet, uden at det føles forceret. Og så er actionscenerne nogle er de bedste i år, når det kommer til tjubang og geværleg.

Det er sjældent, at en serie overrasker så positivt som ‘The Day of the Jackal’. Hårdkogt og billedskøn på samme tid med en intensitet, der ikke giver slip på sit publikum.

Nøj, den er god!

‘The Day of the Jackal’ kan ses på SkyShowtime