Se, lyt & oplev
7. april 2022

Nu vender Den store juniorbagedyst tilbage: Her er datoen

Man kan glæde sig til snart at følge otte nye bageglade børn i sæson to af "Den store juniorbagedyst".
Af: Laura Dalgård Hansen
Den store juniorbagedyst

Foto: PR

Denne artikel blev første gang bragt på Billed-Bladet.

I efteråret kunne man følge endnu en sæson af "Den store bagedyst", og programmet har været en kæmpe succes, siden det fik premiere på DR i 2012.

Sidste år kunne man for første gang herhjemme se en masse bageglade børn tage udfordringen op i teltet på Clausholm Slot, og "Den store juniorbagedyst" var også et hit hos seerne.

Joakim Ingversen er vært

Otte dygtige børn var med i konkurrencen, hvor det endte med, at Malou løb med sejren.

Nu er otte nye børn klar til at bage på livet løs, for snart kan man se sæson 2 af "Den store juniorbagedyst".

Deltagerne er igen mellem 12 og 15 år, og det er igen Joakim Ingversen, der skal være vært for programmet, mens Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen er dommere.

Af DR's sendeplan fremgår det, at der er premiere lørdag 30. april på DR1 og DRTV.

Læs mere om:

Læs også