Ny film giver dig periodisk lyst til at kaste op af væmmelse – og netop derfor er den så sindssygt god

Sommetider overgår virkeligheden fantasien. Det er på mange måder tilfældet med australske Belle Gibson, som Netflix nu har lavet dramaserien ‘Apple Cider Vinegar’ om, baseret på de virkelige hændelser.

Hun løj, hun bedrog, og hun charmerede alle på sin vej. Under profilnavnet Healing Belle forledte hun alle sine Instagram-følgere til at tro, at hun ved at spise sund mad og ved at droppe konventionel behandling selv havde kureret sin kræft i hjernen.

Hendes følgerskare voksede og voksede dengang i begyndelsen af 10’erne. Hun udviklede app’en ‘The Whole Pantry’, og hun skrev en kogebog med samme titel. Desuden fik hun prisen ‘Fun, Fearless, Female’ af magasinet Cosmopolitan i 2014, og Elle Australia havde hende på forsiden af magasinet med rubrikken ‘Den mest inspirerende kvinde, du har mødt i år’.

Belle Gibson bevægede sig altså på de allerøverste tinder, lige indtil en vaks journalist begyndte at undre sig og senere kunne dokumentere, at det alt sammen var løgn. Gibson havde aldrig haft kræft, og hun havde tilmed svindlet med velgørenhed.

I 2017 blev hun så dømt skyldig i vildledende opførsel og fik en bøde på, hvad der svarer til 1,9 millioner danske kroner. Alt det ved de fleste, men det betyder langt fra, at man kender hele historien om Belle Gibson. Det beviser Netflix forbilledligt i ‘Apple Cider Vinegar’.

Nuanceret skurk

Netflix-versionen af Belle Gibsons historie starter lige på og hårdt, og det tempo følger den seks afsnit igennem. Omend den er inspireret af den sande historie om Gibson, så er visse historier og begivenheder fiktive. Vi følger forskellige personer, nogen, der rent faktisk er dødssyge af kræft, og hvordan deres liv bliver viklet ind i Gibsons.

Det er ikke, fordi den vanvittige historie om Belle Gibson ikke er blevet fortalt før. Den er naturligvis blevet dækket massivt i medierne, og der blev også lavet en dokumentarfilm om hende, ‘Influenceren, der snød alle’.

Det gør imidlertid på ingen måde ‘Apple Cider Vinegar’ overflødig, kedelig eller uinteressant. For serien formår virkelig at få alle de følelser og problematikker frem i lyset, som Belle Gibsons spind af løgne skabte for mange mennesker, der virkelig var syge af kræft.

‘Apple Cider Vinegar’ er utroligt nuanceret og begavet fortalt. For til trods for, at der er scener, hvor man fysisk er ved at kaste op af væmmelse over Belle Gibsons løgne (for eksempel da hun bliver venner med moren til en kræftsyg dreng, fordi det ser godt ud på hendes Instagram-profil), så får man flere gange undervejs også ondt af hende. Faktisk føler man nærmest, at man forstår hende.

Man får et indblik i hendes opvækst, hendes afgrundsdybe længsel efter at blive elsket og få nogle venner og hendes indgroede kamp for at give sin søn en bedre opvækst, end hun selv har haft.

Fænomenet, når en patologisk løgner notorisk lyver til sine følgere gennem en veldigtet lidelseshistorie om at være alvorligt syg, har sidenhen fået navnet ‘Münchhausen by internet’. I Danmark havde vi vores eget tilfælde med dét fænomen, da Fie Oppenhagen også snød alle til at følge med i sin kræfthistorie (hun havde ikke kræft).

Men ‘Apple Cider Vinegar’ rejser også subtilt nogle interessante spørgsmål om eksempelvis placebo. For hvis noget føles rart og i sagens natur er dejligt at tro på, behøver det så at være sandt for at være virkeligt eller effektfuldt?

Tidskapsel fra 10'erne, men rasende aktuel

Serien krydsklipper hele tiden mellem fortid, nutid og de personer, der alle sammen er viklet ind i hinanden på grund af Belle Gibson, men imponerende nok uden at det bliver forvirrende. Og det bevirker, at selvom man tror, at man jo godt ved, hvordan det hele ender (hvis man kender historien om Belle Gibson), vil man undervejs komme i tvivl.

Der er mere end god grund til at følge med, for der er så mange andre karakterer med gribende livshistorier og ting på spil.

‘Apple Cider Vinegar’ holder hele vejen igennem et højt tempo hjulpet på vej af diverse montager, eksempelvis af en flod af emojis, der strømmer ud af telefonskærmen, karaktererne, der pludselig taler direkte til seeren, mens de kigger ind i kameralinsen, flasker, der sprænger etc.

Montagerne illustrerer fint, hvordan vores hjerner reagerer, når vi tager et hovedspring ned i internettets dyb af milliarder og atter milliarder af informationer, film, billeder og tekster. Men de illustrerer også, hvordan begyndelsen af 10’erne og Instagrams indtog i vores samfund måske eskalerede en udvikling (og udspredelse) af pseudovidenskab.

Selvom serien altså er baseret på en sag fra 10’erne, så er den stadig aktuel på den brandvarme måde. Tænk bare på, hvordan forbrugerombudsmanden her til lands sidste år strammede grebet om influencere, så det bliver sværere for dem at give gode, velmenende – og i nogle tilfælde absolut udokumenterede – råd til deres følgere.

‘Apple Cider Vinegar’ er gennemført, kvalmende, uhyggelig, vanvittig, smuk og poetisk, og det er netop den store kulmination af følelser og spænding, der gør den så helt igennem seværdig.

Desuden tager den et tiltrængt livtag med vores Google-kultur, hvor vi tror, at vi selv kan søge os frem til de svar, der er allerbedst for lige præcis os. Selv når det gælder kræftbehandling. Den anekdotiske bevisførelse kommer til kort før eller siden, og hvor er det befriende at se – også selvom det er fiktion.

Denne artikel blev første gang bragt af Vi Elsker Serier, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.