Ny sæson er landet - her er de ti bedste afsnit fra dystopisk Netflix-hit

Men som titlen ‘Black Mirror’ indikerer, bliver vi også tvunget til at kigge ind i de mørke afkroge af os selv. For problemet er er ikke kun teknologien. Det er lige så meget dem (os), der lader sig forføre af dens uendelige og - på overfladen – uskyldige muligheder.

Nu er syvende sæson landet, og i den forbindelse har vi fundet de 10 bedste afsnit fra de forgangne sæsoner.

Hated in the Nation (sæson 3)

Politibetjenten Karen efterforsker en række mystiske mord i London. Mordene har det til fælles, at de har forbindelse til de dræbtes brug af sociale medier. De har alle opført sig som nogle røvhuller og er efterfølgende blevet lagt for had af den nådesløse folkedomstol.

På de sociale medier dukker der ugentligt en afstemning op, hvor man kan stemme på den person, der har været ugens største røvhul.

Men i stedet for at hænge “taberen” ud og udstille vedkommende på diverse medier, elimineres de. Ikke i overført betydning, men bogstaveligt af små dronebier, der borer sig gennem næse og ører på ofrene for til sidst at ramme deres hjerne og give dem en ualmindelig smertefuld død.

Man har dermed den ultimative magt over en person, der ifølge én selv har opført sig etisk ukorrekt (ikke ulovligt). Ens had får frit spil, for man er ikke direkte ansvarlig for de fatale konsekvenser – det er den ukendte gerningsperson, der står bag afstemningen.

Afsnittet er en syngende lussing til alle hyklerne, der sidder bag skærmen og spreder had på diverse sociale medier og tror, at det ingen konsekvenser har at svine folk til; det er jo bare uskyldige ord (en uskyldig afstemning)

Personen, der står bag, har et større budskab og bruger til sidst den dødbringende teknologi imod alle, der har deltaget i afstemningerne.

Arkangel (sæson 4)

Maries 3-årige datter Sara forsvinder og er væk i mere end 24 timer. Da Sara bliver fundet igen, får hun installeret den nyeste overvågningschip i hjernen. Det gør, at moderen ikke bare kan følge hende overalt og se alt, hvad datteren ser.

Hun kan også censurere ubehagelige billeder og oplevelser ud af Saras liv: blandt andet en aggressiv gøende hund og pornografiske billeder. Hensigten med indgrebet er ikke til at tage fejl af: Sara skal have en så behagelig og rar opvækst som mulig, og Marie skal være tryg ved at sende sin datter ud at lege.

‘Arkangel’ taler lige ned i den aktuelle diskurs om hvor grænsen går ved, hvornår det er skadeligt sit barn at (over)beskytte det mod alverdens ubehageligheder.

Som teenager bliver Sara overfølsom overfor blandt andet høje lyde, og da hun begynder at date den unge Owen, har hun et noget specielt forhold til, hvordan man dyrker sex, fordi hun hele sit liv er blevet skærmet for det, og dermed fået den opfattelse, at det er noget slemt.

Marie lover, at hun ikke vil gøre brug af overvågningen længere. Et løfte, hun naturligvis bryder, hvilket resulterer i, at hun ser Sara i situationer, ingen mor ønsker at se sin datter i.

Og er man bekymret for, om ens datter kommer i vanskeligheder og har muligheden for at holde øje, er det svært at holde sin nysgerrighed nede. Men Victoria skubber sin datter længere og længere væk.

Nosedive (sæson 3)

Vores higen efter likes og online bekræftelse har aldrig været større. Alt, hvad vi foretager os, skal dokumenteres enten via Instagram, Snapchat eller Facebook. Og jo flere likes man får, desto lykkeligere synes man at være.

Netop det gør ‘Nosedive’ til et af de mest relaterbare afsnit af ‘Black Mirror’. Det foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor mennesker rater alle, de har kontakt med. Jo højere ens gennemsnits-rate er, des flere goder har man i samfundet, hvis man fx skal til jobsamtale, rejse eller låne penge.

Hovedrollen Lacies liv er nærmest perfekt, og hun smiler overdrevent til alle, hun møder, i håbet om teknologisk og social anerkendelse.

Men i en verden, hvor alt skal fremstå perfekt og fejlfrit, er der ikke plads til dårlige dage, og der skal ikke mange udskejelser til, før Lacies høje rating falder. Det får Lacie at føle, da hun på vej til sin populære venindes bryllup kommer til at vrisse af en fremmed, der giver hende en dårlig rate, som gør, at hun misser sit planlagte fly og derfor risikerer at komme for sent til brylluppet.

Herfra krakelerer Lacies verden med rekordfart, og det “perfekte” liv, hun har opbygget, falder fra hinanden.

White Bear (sæson 2)

Det gør ondt helt ind i maven at følge hovedpersonen Victoria, der vågner op alene i et hus. Hun kan ikke huske, hvem hun er. Hun antager, at personerne på billederne i huset er hendes mand og datter, men hun ved det ikke.

Hun ved heller ikke, hvorfor folk udenfor stirrer ind ad vinduet, mens de filmer og tager billeder af hende. Victoria er desperat efter at finde ud af, hvad der foregår, men ingen taler med hende, og alle holder sig på behørig afstand, som om hun er en farlig forbryder.

Da hun pludselig bliver jagtet af maskerede mænd, vil ingen hjælpe hende. De fortsætter med at filme hende som en hovedattraktion i en morbid forlystelse.

Det bliver mere og mere intenst at følge Victorias overlevelse i et samfund, der lader til at have mistet al sund fornuft fra den ene dag til den anden. Hvem er alle menneskene omkring hende, hvorfor bliver hun jagtet, og hvorfor vil ingen hjælpe hende?

Afsnittets knivskarpe moral om forbrydelse og straf gør, at man som seer sidder måbende, når det er slut. Victoria bliver konfronteret med, hvad der foregår. Det samme gør seerne, og man bliver tvunget til at tage stilling til, om hun har fortjent det, hun har været igennem igen og igen og...

The Entire History of You (sæson 1)

Den private overvågning er total i dette afsnit, der foregår i en tid, hvor alt, du ser, siger og oplever bliver optaget og lagret i en indopereret lille chip. Minderne om dit liv er kun et klik væk - og i knivskarp opløsning.

Meget belejligt, hvis man glemmer, hvad ens kæreste har sagt til en, eller man skal have genopfrisket sin sidste jobsamtale, så man ved, hvad man skal gøre bedre næste gang.

Hos Liam og Ffion bliver det også brugt til at holde liv i deres for længst udtørrede sexliv. Når de knalder, genspiller de seksuelle oplevelser fra dengang deres sexliv var saftigt og spændende. Det er en del af tematikken i ‘The entire history of you’. For hvordan kan man leve i nuet og ikke mindst bevæge sig fremad, hvis man konstant dvæler ved fortiden.

Men det bliver mere dystert end det. Liam får mistanke om, at Ffion har været utro med fællesvennen Jonas, og at Jonas måske er far til deres barn. Jalousien bliver altopslugende hos Liam, der gennemser hver en samtale og nærstuderer hvert et blik, der er udvekslet mellem Ffion og Jonas for at få bekræftet sin mistanke.

Liams indre vrede hober sig op, og som det altid er tilfældet i ‘Black Mirror’ ender det helt galt. For når jalousien tager over, kan man ikke bare vende det blinde øje til, når “sandheden” kun er et klik væk.

USS Callister (sæson 4)

Jesse Plemons spiller hovedrollen som It-geniet og tegneserienørden Robert Daily, der til daglig arbejder i et succesfuld tech-firma. Her bliver han underkuet af størstedelen af sine kollegaer, der hverken anerkender hans evner eller person.

Plemons spiller offerrollen til perfektion, og det er umuligt ikke at have ondt af ham, når han gentagne gange bliver trådt på og ignoreret af sine kvindelige kollegaer.

Sympatien for Robert forsvinder dog som et tryk på “delete”, da man opdager, hvad han bruger sin fritid på. Her kompenserer han ikke bare for kollegaernes daglige undertrykkelse. Han har dna-klonet dem alle og givet dem ny bevidsthed i det virtuelle reality rollespil ‘USS Callister’.

Her har han frit spil som kynisk diktator i sin egen verden. Han er i total kontrol over sine “medspillere”, der både føler psykisk og fysisk smerte. Alt imens de befinder sig i et ‘Star Trek’-inspireret univers, der giver det vildeste nostalgitrip tilbage til 70’erne, hvor analoge og (set med vores øjne) kiksede monstre skal bekæmpes.

Det er lige dele ubehageligt og underholdende at følge den virtuelle besætnings kamp mod Robert, der både befinder sig i deres verden og den “virkelige” verden.

Shut up and Dance (sæson 3)

Her er tale om et af de måske mest realistiske afsnit. Det handler om teenageren Kenny, der udsættes for enhver ung drengs nok værste mareridt. Han er blevet filmet af nogle hackere, mens han har onaneret til onlineporno.

Hackerne truer med at sende optagelserne til alle Kennys bekendte, heriblandt hans mor. Hvis han gør, hvad der bliver sagt, vil de slette det – siger de. Kenny er desperat og gør forståeligt nok, hvad der bliver sagt. Det udvikler sig katastrofalt for den unge knægt, der er villig til at gøre stort set alt for at undgå, at videoen af ham, der hygger sig, bliver offentliggjort.

Og som seer kan man næsten ikke være i sig selv over tanken om, hvor forfærdeligt Kenny må have det. Og hvor lidt, han har fortjent at blive socialt slagtet for at have gjort noget, alle i hans alder gør konstant.

Man forstår hans desperation og undrer sig alligevel over, hvorfor han er så rædselsslagen ved tanken om, at optagelserne kommer ud. Lige ind til den chokerende slutning, der er blandt seriens mest ubehagelige. Og nogen vil sikkert mene, at Kenny alligevel har fået som fortjent.

Crocodile (sæson 4)

Forsikringskvinden Kiran forsøger at komme til bunds i en sag om et harmløst trafikuheld. Det leder hende på sporet af den succesfulde Andrea, der gemmer på en grusom hemmelighed, der går flere år tilbage.

Andrea har ikke noget med selve uheldet at gøre, men har muligvis set noget, der kan hjælpe Kiran med hurtigt at få afsluttet sagen. Og teknologien er nået så langt, at Kiran har mulighed for at se, hvad andre mennesker har oplevet. På den måde kan hun få afgørende detaljer om en igangværende sag.

Genialt og godt for trygheden i samfundet, vil nogen sikkert mene. Andre (inklusive undertegnede) vil kalde det et fundamentalt overgreb på privatlivet. Og ‘Crocodile’ viser desværre den brutale konsekvens af, hvad der kan gå galt, når man tvinger folk til at afsløre sine dybeste hemmeligheder.

For Andrea har ikke i sinde at lade fortidens synder ødelægge hendes fremadstormende karriere. Og i det øjeblik hun har talt med Kiran, ved hun, at det vil ske. Hun ser derfor ikke andre løsninger end at eliminere alle spor. Ikke kun Kiran, men også alle, hun har fortalt om Andrea.

Ultimativ overvågning fører i dette tilfælde til ekstremt desperate handlinger. Og set i lyset af historiens udvikling, kan man (næsten) sætte sig ind i Andreas situation.

The National Anthem (sæson 1)

Afsnittet, der startede det hele, handler den britiske premierminister Michael Callow (Rory Kinnera) der bliver stillet over for sin karrieres sværeste og mest bizarre valg, da Prinsesse Susannah pludselig bliver kidnappet af en ukendt person, der hverken vil have løsepenge eller har andre politiske motiver.

Callow skal have sex med en gris på landsdækkende tv. Hvis han nægter, vil prinsessen blive slået ihjel og en video af drabet blive delt på de sociale medier.

I begyndelsen tror alle, det er en joke. Og ingen forventer, at Callow vil give efter for kidnapperens krav. Men som tiden går, bliver ministeren og hans team mere og mere presset. Alt tyder på, at kidnapperen ikke joker.

Man forsøger at iscenesætte et falske samleje. Men kidnapperen kalder deres bluf og sender derfor en afskåret finger - muligvis prinsessens – til en nyhedsstation. Dermed stiger presset fra befolkningen, og til sidst er der ingen vej udenom for landets leder.

Men ‘The National Anthem’ handler ikke om at udskamme politikere og presse dem til at udføre bizarre handlinger. Afsnittet udstiller og udfordrer samfundets moral. For en ting er, at Callow tvinges til at dyrke sex med en gris, men som borger vælger man selv, om man vil se på det eller slukke tv’et.

Vælger man sidstnævnte, taber kidnapperen. Vælger man førstnævnte, er man med til at understøtte budskabet om vores moralske forfald, og hvor skrøbeligt vores samfund bliver, hvis vi lader os presse af sociale mediers magt.

The Waldo Moment (sæson 2)

Afsnittet handler om den animerede, blå bjørn Waldo, der er skabt af komikeren Jamie, der også selv lægger stemme til det populære fænomen. I takt med at Waldos popularitet udvikler sig, går han fra at være en online joke til at komme på landsdækkende tv og tale med rigtige politikere. Men i stedet for en saglig debat ender det som regel med, at Waldo trashtalker sine modstandere til stor glæde for hans mange fans.

Jamie opstiller Waldo til et nærtstående lokalvalg som en joke for at udstille det snobberi, han mener, der er i toppen af det politiske spil. Waldos succes når nye højder, og Jamie får sin pointe slået fast: Vi gider ikke sætte os ind i tingenes sammenhæng og har derfor mere tillid til en animeret bjørn end til videnskaben og demokratiet.

Overalt i den vestlige verden ser vi desværre en lignende tendens til at komikere, youtubere og influencere råber op på diverse sociale medier og gør sig kloge på noget, de ofte ikke ved noget om. Covid-19 krisen er et klokkeklart eksempel på, hvordan mange har en mening, der går direkte imod eksperter og forskeres. Og hvis man samtidig har en platform og et hav af følgere, der tror mere på dem, der råber højt, end på dem, vi uddanner, så er vi som samfund på vej mod afgrunden.

I ‘The Waldo Moment’ er det en blå bjørn, der truer demokratiet, og i den virkelige verden er det en orange klovn – og ligheden mellem de to højtråbende tegneseriefigurer og deres indflydelse er skræmmende.