Ny thrillerserie på vej - og castet kan næsten ikke blive mere stjernespækket
Foto: Courtesy of Netflix
Den nye SkyShowtime-serie The Agency er baseret på det store franske drama Le Bureau des Légendes og følger Martian (Michael Fassbender), en hemmelig CIA-agent, der bliver bedt om at lægge hemmelighederne bag sig og vende tilbage til hverdagen i London.
Da en gammel flamme dukker op, blomstrer romantikken for den hårdkogte agent, og hele hans karriere, sande identitet og mission bliver sat på spil. Og så starter et dødeligt spil med internationale intriger og spionage.
Foruden Fassbender i hovedrollen er stjerner som Richard Gere, Jeffrey Wright, Jodie Turner-Smith, John Magaro og Katherine Waterston også at finde på rollelisten.
Det er ingen ringere end superstjernen George Clooney, der producerer den nye, politiske thrillerserie for SkyShowtime.
Premieredatoen på The Agency er endnu ikke meldt ud, men det må antages, at den kommer på SkyShowtime i slutningen af 2024 eller starten af 2025.