Se, lyt & oplev
12. februar 2025

Opdagede du det? Dirch Passers barnebarn er med i "Sommerdahl"

Dirch Passers barnebarn dukkede op i den nye sæson af tv-serien ”Sommerdahl” som en af gæstestjernerne.
Af: Karina Didriksen
Dirch Passer

Foto: Per Pejstrup/Ritzau Scanpix

Der er flere nye gæstestjerner med i den nye sæson af ”Sommerdahl”, som har kendte familiemedlemmer.

I afsnit 1 og 2 dukkede Poul Reichhardts søn, Peter Reichhardt, op, og nu kan seerne opleve Dirch Passers barnebarn på skærmen.

I søndagens afsnit 3 indtog Mathilde Passer nemlig en af rollerne.

31-årige Mathilde Passer er Dirch Passers barnebarn, og hun har landet rollen som makeuppigen Mona i afsnit 3 og 4.

https://imgix.femina.dk/2025-02-11/Foto_-TV-2.jpg

Foto: Henrik Petit/TV 2

Mona hjalp med at lægge makeup på modellen Katy, som senere blev fundet myrdet.

Mathilde Passers mor er 59-årige Josefine Passer, som er Dirch Passers yngste datter.

https://imgix.femina.dk/2025-02-11/bb-830521kk.jpg

Foto: Hanne Juul

Dirch Passer fik Josefine med sin hustru, reklametegneren Hanne Bjerre Pedersen, i 1966. Parret blev skilt i 1976.

Her ses Dirch Passer med hustruen Hanne og datteren Josefine i 1966.

https://imgix.femina.dk/2025-02-11/SD-606372.jpg

Foto: Aller Media

Dirch Passer fik desuden datteren Dorte med skuespillerinden Sigrid Horne Rasmussen i 1951.

Den folkekære skuespiller døde den 3. september 1980, kun 54 år gammel.

Dermed nåede Dirch Passer aldrig at møde sit barnebarn Mathilde Passer, som blev født i 1993 og er gået i sin morfars fodspor.

- Min morfar døde, tretten år før jeg blev født, men jeg ved jo, hvor stor en skuespiller, han var. Det gik faktisk først rigtigt op for mig på teaterskolen. Inden da havde han jo altid bare været min morfar. Nu forstod jeg ham pludselig så sindssygt godt, har Mathilde Passer tidligere udtalt til BILLED-BLADET.

https://imgix.femina.dk/2025-02-11/20181115_mho5706.jpg

Foto: Martin Høien

Mathilde Passer blev uddannet skuespiller i 2018 og har blandt andet medvirket i tv-serierne ”Når støvet har lagt sig”, ”Krag & Virkner” og ”Agent” samt julekalenderen ”Tidsrejsen 2”.

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også