Se, lyt & oplev
22. oktober 2009

Originale ørebaskere fra Julie Maria

Et glimrende album fra Julie Maria der har sit eget originale musikalske udtryk, og som leverer gode ørehængere
Af: Louise Puck Hansen
https://imgix.femina.dk/media/84a2c9eeddb34d818d01de82f233a88f.jpg

Det er sjældent, tilgængelighed og skæv originalitet enes så godt som på Julie Marias tredje album. Teksterne er vidunderligt enkle, dagligdags og uprætentiøse og støder klædeligt sammen med de noget mere fyldigt poppede melodier i et poetisk og uforudsigeligt miks.

Det er fuldt forståeligt, at Danmarks rockpoet Steffen Brandt har haft lyst til at samarbejde med Julie Maria og blandt andet har sunget duet med hende på "Et lykkeligt goodbye", for de har samme uforfærdede tilgang til hverdagens små og store trivialiteter. Men så holder ligheden med TV•2 også op. Julie Maria har sit helt eget musikalske udtryk, og det seneste album, Yaguar, bekræfter hendes placering i toppen af danskpoppen - i allerbedste forstand.

Se også:
Cool crooner: Nyt udspil fra Michael Bublé

Læs også