Pigen der legede med ilden

Det er få film i dag, der er så store forventninger til, som der har været til "Pigen der legede med ilden". Så hvordan kan den leve op til alle de forventninger? Det bliver nok ikke det helt store problem. For for det første så følger filmen faktisk bogen meget loyalt. Det skulle man jo ikke tro, når man ser murstenen ligge der i reolen, men i sin grund og hovedhandling, så jo. Så er det svært at komme i tanke om, hvad det egentlig er der der er skåret fra papiret til lærredet. For det andet så er det så ubetinget og konsekvent Noomi Raapace film det her. Mikael Blomkvist spiller næsten en perifær rolle, det er omkring hende og allermest i hende, at kampene står. Om at få lov til at være sig selv, i fred for de mænd der hader kvinder og på den kurs, der sikrer hende en overlevelse. Ikke liv og lykke, men et nogenlunde udholdeligt liv. Den store fordel ved filmen i forhold til romanen er, at den har taget det bare en anelse mere roligt og realistisk, når det gælder Lisbeth Salanders evne til at klare alt. Skudsår, uhyggelige mænd, mangel på mad og mennesker omkring sig, den moderne teknologis ekstreme udfordringer. Uden at forråde den mærkelige person hun er og det univers, hun er centrum i - hos en forfatter, der er enormt fascineret af hende. Og selv om hun ind imellem virker som en konstruktion, så gør Noomi Rapace sit til at gøre hende levende og virkelig og bare en lillebitte smule menneskelig. "Pigen der legede med ilden" har premiere 18. september - sidste del af trilogien kommer i biografen til november.