
Prinsesse Isabella fylder 18 år: DR er klar med kæmpe fejring

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Der bliver ikke sparet på noget, når prinsesse Isabellas 18 års fødselsdag - som er 21. april - blandt andet blivet fejret på tirsdag den 15. april.
DR er nemlig klar med en hel dags livedækning, der kulminerer i den store fejring på Det Kongelige Teater.
Den unge prinsesse markerer onsdag sin fødselsdag med en fest, hvor over 1000 unge fra hele Rigsfællesskabet er blandt gæsterne.
Og det giver et sjældent indblik i det kongelige maskinrum, når kameraerne følger hvert et trin på den røde løber og ikke mindst er med om bord i den såkaldte prinsesse-bus.
Festlighederne begynder allerede klokken 15.30, hvor Ulla Essendrop, Kåre Quist og P3-værterne Liva Mangezi og Pelle Peter Jencel sætter sig til rette i bussen fra DR Byen.
Herfra hentes unge gæster fra hele landet, som sammen drager mod Det Kongelige Teater.
Undervejs bliver stemningen skruet i vejret med interviews, anekdoter og forventninger til aftenens store begivenhed.
På ruten stiger både historie- og kongehuskorrespondent Cecilie Nielsen og designer Jesper Høvring til, og de er med hele vejen til Kongens Nytorv.
Klokken 17.30 begynder de første gæster at ankomme foran Det Kongelige Teater.
Her rulles den røde løber ud til både kongelige og udvalgte unge fra hele riget. Prinsesse-bussen bliver herefter omdannet til et mobilt tv-studie, hvor aftenens værter vil dække alt fra ankomster til backstage-øjeblikke.
Fødselsdagsforestillingen, der begynder klokken 19.30, er opdelt i to akter. Pelle Peter Jencel vil undervejs opholde sig tæt på scenen og levere stemningsreportager fra kulissen.
Når det hele lakker mod enden klokken 21.50, stopper festen dog ikke.
Prinsesse-bussen genopstår nu som afterparty-location, hvor DR-værterne samler nogle af de unge gæster til en sidste snak om dagens begivenheder – ledsaget af burgere og sodavand.
Her er hele planen
Ulla Essendrop og Kåre Quist fra DR Nyheder og P3-værterne Liva Mangezi og Pelle Peter Jencel er værterne til den royale fejring
15.30: Optakt fra "prinsesse-bussen"
17.30: De første gæster ankommer på den røde løber
19.30: Fødselsdagsforestillingen 1. akt
20.45: Fødselsdagsforestilling 2. akt
21.50: Afterparty i bussen
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
