Romantik så det driver

Man undrer sig over, hvad der har fået skønne, seriøse Vanessa Redgrave til at sige ja til det klicheklæbende romantiske teenagedrama "Letters to Juliet"? For vist lyser hun da op, men malplaceret er hun samtidig som den distingverede engelske kvinde, Claire, der oplevede en passioneret forelskelse i Verona 50 år tidligere. Men hun svigtede sin store kærlighed og tog hjem til England.

Nu får et romantisk brev skrevet af den unge amerikaner Sophie hende til at vende tilbage med sit barnebarn Victor for at lede efter manden i sit liv. Barnebarnet er selvfølgelig en rigtig snobbet brite uden sans for romantisk - men vi ved jo godt, at han skal nå at forelske sig i Sophie i løbet af filmen. For hendes forlovede, Victor, har kun passion for mad og vin, og ikke hende. Ikke for romantik og ægte kærlighed. Han når end ikke ind i gården til Julies hus i Verona, men ender i køkkenet hos en italiensk Mamma for at lave risotto. Amanda Seyfried spiller igen sin klassiske åh-så-pæne pige. Hende der altid er så rigtig.

Desværre virker det lettere at forstå, hvorfor Victor satser på maden end hvad der får den ironiske realist Charlie til at se sit livs lys i Sophie. "Letters to Juliet" er så søgt i sine romantiske virkemidler, at den kun egnet til et meget ungt publikum. Som selvfølgelig kan invitere mormor eller farmor med i biffen ved denne lejlighed. Premiere 12. august

2 F'er