Steen vælger at levere en onkel-joke om elefanter med diarré – og derfra kan bryllupstalen virkelig gå begge veje

“Man kan godt se, at der bor én her, der mener noget om æstetik,” lyder det fra etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme, da hun besøger Melissas’ lille lejlighed, som prydes af små skatte fra udlandsrejser og fotos af venner på væggen.

Melissa, der til daglig arbejder som designer og beskriver sig selv som en “do-er”, er altid klar på eventyr. Hun er ikke bange for at kaste sig ud i oplevelser alene – men vil nu helst have én at dele dem med.

Hun er matchet med Mikael, der modsat hende har æstetisk sans som en 20-årig knægt, der lige er flyttet hjemmefra. Det er plastikblomster, emaljeskilte med teksten “Man Cave – Enter at your own risk” og træningscenter og stue i ét og samme rum.

Hvad der umiddelbart adskiller parret æstetisk, gør de heldigvis op for, når det kommer til ønsker for fremtiden. Mikael savner nemlig også én at dele hverdagens oplevelser med og de har begge en drøm om børn.

Mikael har allerede en søn på otte, mens Melissa endnu ikke har nogen børn.

Han glæder sig over, at Melissa er jyde, men glæden virker til at falme lidt, da hun fortæller, at hun bor i København. Selv bor han nemlig i Engesvang, en lille by mellem Silkeborg og Ikast.

Geografien er dog ikke noget, der synes at bekymre eksperterne, for Melissa har selv familie i det område, og kan godt se en fremtid i det jyske.

Som det ses til bryllupsfesten, er der da heller ikke noget, der binder jyder sammen, som fælles ophav og et stykke med “Tørfisk”-sangen om den midtjyske jernbane, VLTJ.

Vi håber ikke, at det er afstanden, der skal skille dem ad. For hold nu op, hvor er de allerede søde til at være opmærksomme på den andens humør og følelser.

Mette og Steen

Der er lidt mere indretningsæstetisk overensstemmelse mellem Mette og Steen.

Sæsonens ældste par på henholdsvis 58 og 59 år, der i deres “tredjealder” for længst har ladet børnene flyve fra reden og nu har både meget tid og lyst til eventyr.

Mette er førtidspensionist på grund af sin fibromyalgi – en ikkesynlig funktionsnedsættelse, som hun nægter, skal være en del af hendes identitet.

Hun har mange hobbyer, hvoraf en af dem er at male. Malerierne i hendes soveværelse har hun malet efter sin egen smag, for hun elsker fjollet kunst med farver og nøgenhed.

“Jeg håber han er sød, sjov og lidt pæn,” lyder Mettes ydmyge ønsker til sit match. Og lige det, der med at være sjov, er jo en smagssag.

For Steen, der er selvstændig og beskriver sig selv som en levemand, vælger som en del af sin bryllupstale at levere en onkel-far-joke, der i nogens øjne nok bedst kan betegnes som halvlunken, om elefanter med diarré. Ingen andre i selskabet griner, men heldigvis gør Mette, der godt kan sætte pris på hans tørre humor.

Hun får da også selv leveret flere kække indslag i løbet af brylluppet. Både da hun bevidst trækker sit “ja” ud og efterfølgende foreslår, at man også kan løbe, da de får grønt lys til at kramme eller kysse hinanden som ægtefolk.

Mettes kække bemærkninger virker til at gå rent ind hos Steen, der er tilhænger af det gode, gamle ordsprog: “Det er nemmere at tæmme en vild løve, end at sparke liv i en død kat.” (Som man siger.)

På trods af at Steen har beskrevet sig selv som både tolerant, nysgerrig, rummelig og åben, kan vi godt være bange for, at Mettes veganske kost kan komme til at blive en udfordring for de to.

Steen siger han har det fint med det, så længe han stadig må spise en leverpostejmad en gang i mellem, og Mette giver også udtryk for, at den veganske diæt ikke er noget hun vil påtvinge sin kommende mand.

Men den lille forsmag på næste uges program kunne godt tyde på, at det kunne blive en praktisk udfordring. Det bliver i hvert fald interessant at se, hvor rummelige de begge er, når de bliver hangry.

Syd for Holland og tysk charterparadis

Sideløbende med de to bryllupper for de to nye matches, får vi lov at se de to første pars spæde start på deres bryllupsrejser.

Anders og Sebastian vågner op med tømmermænd morgenen efter deres bryllup. Men det er heldigvis ikke noget, som Burger King i lufthavnen ikke kan kurere.

For dem går bryllupsrejsen til Mallorca, og der går ikke længe fra de har fået afsløret destinationen til Anders har foreslået at de så skal have “vino” igen.

Sebastian er først opgivende om tanken, men de ender med igen at slå til søren, da de er kommet frem til det tyske charterparadis.

Inden det stikker helt af med mere vino og karaoke, får Sebastian fortalt Anders at han ikke er fan af fysisk berøring fra folk han ikke kender godt. Sebastian sætter pris på at han fortæller det, men får også sagt til kameraet at han har brug for intimitet.

De to slutter aftenens bytur på Mallorca ved at kysse hinanden – et kys, som Sebastian forklarer kun sker, fordi de har drukket.

Vi håber, at de begge er okay med det kys dagen efter, og at det intime fremover også kan opstå uden, at der er alkohol involveret.

Morgenen efter brylluppet udveksler Olivia og Patrick gaver og de har begge har købt et samtalespil til den anden. Patrick har også købt en kunstig rose til Olivia, “sådan én der ikke dør”.

Olivia, der jo arbejder med indretning, reagerer på samme måde som når man får et par hjemmestrikkede sokker fra sin bedstemor, som man virkelig ikke bryder sig om, men pænt takker for alligevel.

Hun reagerer også lettere forundret, da Patrick fortæller, at han aldrig har været har været syd for Holland – men det bliver der lavet om på, for bryllupsrejsen går til Malaga.

Der er trætte miner, da de endelig når frem, men vi håber de kan få vendt stemningen på resten af turen og måske får taget samtalespillene i brug.