Se, lyt & oplev
10. april 2013

Thomas Blachman igen-igen: Chefredaktøren mod redaktionschefen

Fronterne er for alvor trukket op på FEMINAs redaktion. I sidste uge harcelerede redaktionschef Dorthe Kandi mod Blachmans nye DR2-program, som hun gav 0 stjerner. Hun mente, Blachman ligefrem "talte hendes bryster længere". Men nu er chefredaktør Camilla Kjems kommet på banen – og hun har det lige modsat …
Af: Charlotte Hallbæck
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kultur-og-rejser/det-sker/2013/04/1315-thomas-blachman-camilla-kjems-dorthe-kandi/1315-camilla-dorthe-blacman-stor.jpg

Foto: All Over m.fl.

Man kan mene, hvad man vil, men faktum er, at Thomas Blachmans nye DR2-program Blachman i hvert fald har sat gang i debatten her på redaktionen.

I sidste uge skrev redaktionschef Dorthe Kandi sin uforbeholdne mening om Thomas Blachmans program - og der blev ikke lagt fingre imellem.

Læs også: Nina stillede sig nøgen op foran Blachman: "Jeg følte mig nærmest som en gudinde bagefter"

- Jeg ved ikke med jer, men jeg er helt ligeglad med hvad Thomas Blachman tænder på. Min krop får intet ud af en anmeldelse af en anden kvindes krop - og jeg ønsker bestemt ikke at få min egen anmeldt af nogen. (…) Jeg tror, vi tænker og taler alt for meget på vores krop. Lad den nu bare være - lad den være smuk som den er... Nyd den som den er. Blachman taler helt sikkert mine bryster lange - og det har hverken de eller jeg brug for, skrev Dorthe Kandi.

Sårbart og provokerende
Men nu har chefredaktør Camilla Kjems set 2. afsnit af programrækken, hvor den legendariske levemand Erik Brandt var gæst hos Thomas Blachman - og hun har det lige omvendt.

- Jeg er vild med at høre mænd tale om kvinder, UDEN at de bliver afbrudt. UDEN at vi kvinder må blande os. Bare være en flue på væggen. Ren mandlig taletid - det har jeg savnet. Og så endda om verdens mest interessante emne: Kvinder. (…) Jeg er vild med at se Blachmann blive sagt imod af legendariske Erik Brandt (som må kunne noget helt særligt med kvinder, for den fødte Don Juan er han i hvert fald ikke). Og jeg er vild med konceptets enkelhed. Sårbart, for meget og provokerende som det er.

Og modsat Dorthe, er Camilla vild med konceptet om nøgne kvinder i studiet. I alle afskygninger.

- Og nej - jeg synes ikke det er nedgørende, at den kvindelige model ikke må sige noget. Lad os kunne tåle at være objekter og blot skulle lytte. Lad os nyde, at der er mænd, der gider poetisere os. Og lad os da lytte til, om de skulle have noget klogt at sige, mændene. Vi skal tids nok få ordenlyd igen. Som i nu, skriver hun på sin blog.

Du kan læse Dorthe Kandis indlæg her

Læs også