Thomas Helmig: Dagen efter dagen derpå – eksklusivt boguddrag
fotos fra bogen, All Over
Det ligner umiddelbart noget, en ugebladsredaktør kunne have drømt: Tidligere international topmodel finder sammen med Danmarks største popstjerne. Men virkeligheden overgår som bekendt ofte fantasien.
”Første gang, jeg så hende i levende live, var den dag i indenrigsterminalen i Københavns Lufthavn. Hun var vanvittigt smuk. Sådan helt … Wauv!” fortæller Thomas Helmig i Renée Toft Simonsens erindringer.
Senere samme dag i oktober 1989 mødes de igen på Montmartre og ender i seng sammen på Helmigs hotelværelse. En måned senere skriver hun i sin dagbog:
”Jeg talte med Claes hele aftenen, han fortalte mig, at Thomas er forelsket i X, og at han havde været det i otte måneder. Jeg fatter ikke, hvorfor Thomas ikke bare selv fortalte mig det og lod mig vide, at det ikke kunne blive til mere med os to, netop derfor. Han er da en utrolig vatpik, han kunne godt have opført sig mere som en gentleman. Jeg er simpelthen så skuffet over ham, han kunne sgu da bare være ærlig. I København, vel at mærke før vi gik op på hans hotelværelse, fortalte han mig, at han ikke havde mere i klemme nogen steder. At det eneste, han havde gang i på den front, var ved at blive afviklet.”
Det var IKKE lutter glamour for Renée Toft Simonsen at være topmodel
De næste syv år er de sammen med andre partnere, men følger hinanden på afstand for så endeligt at finde sammen, blive gift blive skilt og finde hinanden igen. Men helt eksalteret ville ugebladsredaktøren sandsynligvis blive, hvis han vidste, hvem Helmig var forelsket i efter Søs Fenger og inden sin anden kone, Heidi Andersen, og Renée Toft Simonsen: I 1989 er Thomas Helmig nemlig forelsket i Sanne Salomonsen, hvilket lige siden har været en offentlig hemmelighed i kredsen omkring de to musikere. Året før har han både skrevet indsunget støttesinglen ”Den jeg elsker, elsker jeg” til fordel for AIDS-Fondet sammen med Sanne. I 1989 skriver han teksterne til en håndfuld af de mest markante sange på hendes soloalbum ”Sanne”, som er produceret af Rugsted & Kreutzfeldt. Bl.a. ”Kærligheden kalder”, ”Hvis du forstod”, og han synger duet med Sanne på ”Jeg’ i live”, som han også har skrevet teksten til. Men det er ikke kun professionelt, at de tilbringer masser af tid i hinandens selskab i 1989, og i oktober skriver Se & Hør ligefrem på forsiden, at Thomas nu sover hos Sanne. Siden har ingen af de to dog nogensinde ønsket at fortælle mere om deres forhold i den periode.
(Artiklen fortsætter under billedet)
STORT BEHOV FOR AT VÆRE ALENE
Renée Toft Simonsen er født den 12. maj 1965 i Randers. Hun er kun et halvt år yngre end Helmig og er stort set vokset op et stenkast fra ham (...) Usikkerheden fra barndommen har de også tilfælles, men hvor det er forældrenes skilsmisse, Thomas Helmig trækker med sig som et følelsesmæssigt banesår i sine sange, så er det Renées problematiske forhold til faren, Jens, som kommer til at præge hende. Jens skider højt og flot på alle konventioner om kernefamilie og går gerne ud og drikker bajere med vennerne, så hans tre piger er alene hjemme om natten. Det bliver en følelse af svigt, som det tryghedssøgende mellembarn, Renée Toft Simonsen, slæber med sig resten af livet.
”Tidligt i vores forhold sagde hun, at det, hun allerhelst ville, var at sætte sig på mit skød og blive siddende der resten af livet. Bare sidde sammen. Dengang var det ved at skræmme livet af mig, for hvordan kan man, kan nogen, honorere et så stort behov for symbiose?” fortæller Helmig.
”Kæft, hvor har vi lært noget”, siger Renée Toft Simonsen om bruddet med Thomas Helmig
Og det skal da også blive årsag til brudflader senere, for som Renée fortæller, er det ikke ligefrem samme behov, der tynger Helmig:
”Han er et melankolsk menneske og et menneske med et stort behov for at isolere sig. Han har brug for at rejse for sig selv, være alene med sin guitar i ugevis nede i vores hus i Spaniens bjerge og for at få lov til at fordybe sig i sin musik (…) Han er ikke et planlægningsmonster, og når han så pludselig er pist væk, har jeg følt mig afvist og ikke forstået, at han fulgte et instinkt, og at han aldrig forlod mig, men blot passede sit eget.”
VILLE HAVE BARN MERE
Renée arbejder bl.a. som kassedame, inden hun begynder som fotomodel. I 1982 vinder hun Ekstra Bladets konkurrence ”Face of the Eighties” og bliver udvalgt til at repræsentere Danmark ved Supermodel of the World-konkurrencen, som hun vinder i august 1982. I december 1982 optræder hun i den amerikanske udgave af Vogue, og i 1983 er hendes ansigt også på forsiden af Roxy Musics ”Atlantic Years”-album.
I adskillige år er hun herefter en af verdens mest feterede fotomodeller med udgangspunkt i New York, og hun når bl.a. at blive forlovet med bassisten John Taylor fra et af de største internationale bands i 80’erne, nemlig Duran Duran. Men da hun i 1988 fylder 23 år, har hun fået nok og rejser tilbage til Danmark, tager en studentereksamen i Aarhus og bliver siden uddannet psykolog. Og i 1989 render hun altså ind i Helmig første gang (...) Aftenen efter mødet med Helmig møder hun sin kommende mand, erhvervsmanden Kristian Sandvad.
”Det var en vældig weekend, hvor jeg mødte begge de mænd, jeg siden fik børn med,” fortæller hun.
Sammen med Kristian Sandvad får hun børnene Ulrikke (1993) og Jens Kristian (1995), men Kristian Sandvad har et accelererende misbrug af alkohol og stoffer, så i 1995 bliver Renée skilt og flytter tilbage til Aarhus, hvor hun af og til render ind i Thomas. I det tidlige forår 1997 mødes de igen til en fest på Café Casablanca i Aarhus og følges hjem. Her er Thomas lige flyttet fra sin anden kone, Heidi, og datteren Ida Marie og ind på et lille værelse i Feedback Studiet i Viby.
”Vi knaldede morgen, middag og aften,” skriver Renée i sin selvbiografi. På den måde ligner Renée og Thomas’ parforhold fra begyndelsen tusinder af andre danske familier med mine børn og mine børn. Der mangler dog stadig vores børn i ligningen.
”Jeg skjulte absolut ikke for Thomas, at jeg ville have et barn til, og det helst hurtigt, da jeg var 32 år. Jeg havde brug for en donor,” fortæller Renée.
Året efter, i 1998, får parret deres eneste fælles barn, sønnen Hugo, (...) og i 2000 bliver Thomas og Renée gift i Torslev Kirke i Nordjylland, hvor Ole Helmigs familie kommer fra.
BENHÅRD KÆRLIGHED
I 1999 køber Helmig og familien også et hus ved landsbyen Canillas de Aceituno i Andalusien, som herefter bliver en slags refugium for hele familien (...), og i 2005 tager Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen deres fire børn, i alderen 6 til 12 år, med sydpå for at tilbringe et år i den andalusiske landsby (...) Hun skrev på en ny bog – han skrev sange til en ny plade (...) Den plade, han skriver på, er albummet ”Helmig Herfra”, som udkommer 6. november 2006. Medierne kammer helt over: Helmig er tilbage på dansk! Albummet sælger 25.000 eksemplarer den første uge og ryger direkte ind som nummer 1.
”Velkommen hjem, Thomas Helmig,” skriver Berlingske Tidendes anmelder ligefrem og tilføjer, at det virker så helt igennem rigtigt og naturligt, at han for første gang i 16 år igen synger på dansk: ”Skiftet til engelsk var nødvendigt, og med det begyndte pressen reelt at forholde sig til Thomas Helmigs musik og ikke til hans status hos kvinderne. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at Thomas Helmig på dansk har været savnet. I en grad, som han umuligt selv kan være klar over,” skriver Thomas Søie i avisen. Pladens stærkeste skæring er ”Støvregn”:
Så gik jeg ned mod Casablanca
Og jeg kunne huske noget du sagde
En nat vi stod i baren sammen
Og havde alt vi ville have
Og så meget at miste
Og det gjorde vi så
(...) Selv om Thomas altid afviser, at hans tekster er bekendelseslitteratur, viser ”Støvregn” dog, at mørke skyer samler sig ildevarslende på himlen over familien Helmig. Et par år før projektet med at flytte hele familien til Spanien, og tre år før pladen med ”Støvregn” udkommer, skriver Renée i sin dagbog: ”Mit sind er som den mørkeste, dybeste krybekælder. På overfladen er jeg personificeringen af det almindeligste parcelhus, tanken kan fremstille (…) Et par gange fandt du frem til døren, min egen. Du lirkede den endda åben. Med spindelvæv i håret stirrede du ind i det lange, smalle mørke rum, ind i uendeligheden. Du lukkede hurtigt døren igen. Jeg kan godt forstå dig. Et parcelhus ved man, hvad er.”
Hun skriver også, at det er en periode, hvor hun græder meget og låser døren til badeværelset, fordi hun skammer sig over, at hun ikke er lykkelig og ude af stand til at få sit ægteskab til at lykkes (...) I et TV-interview året før skilsmissen fortæller han: ”Det vigtigste, jeg har lært om parforhold, er, at man skal være utroligt varsom med det og puste til det. Det er enormt banalt, men hvis man tror, det er en tilstand, så glider det en af hænde. Kærligheden er benhård – den river og flår i en. Det bedste, hun kan gøre for mig, er at give mig plads til at være mig selv. At være uden hende. At bryde symbiosen indimellem. Renée er ligesom sådan en kontraktpolitiker. Hun vil gerne have faste aftaler om alting. Jeg nægter at lave aftaler.”
LIVSKRISE?
Der går tre år, før næste plade udkommer. Meget længere end Helmig nogensinde har brugt på et album før. Det er langt hårdere arbejde for ham at få ideerne til at tage form og blive til sange. Pladen får titlen ”Tommy Boy”, som var det, hans far kaldte ham, da han var dreng. Der er en mørk tone over hele albummet, hvor det nostalgiske bliver overdøvet af melankoli og misantropi.
”Sangene er faktisk så kriseramte, at den ikke altid lige kendisvelorienterede journalist inden interviewet lige måtte tjekke ugebladenes nyhedstjenester for at være helt sikker på, at Thomas Helmig ikke var blevet skilt i mellemtiden,” skriver Politikens Kim Skotte i forbindelse med et interview: ”Det var han ikke. Også selv om en linje som ”Troede du virkelig, du var min mor” fra den nye sang ”Fri mand” nok har potentiale til at kunne forvandle en hyggelig parmiddag til en stram tand eller to.”
For igen åbner Thomas Helmig op for et tekstunivers, der lugter langt væk af livskrise, udfordringer med teenagebørn og trakasserier i privaten.
”Jeg ved jo godt, at der er mange, der læser teksterne for at lære mig at kende. Tænker: ”Gud, hvordan har ham og Renée det så egentlig?” En gang imellem ser min kone lige en gang på mig, når hun hører det, og siger ”Knald på, hva’? Den får ikke for lidt?!”. Og det gør den jo ikke. Renée synes, nogle af sangene er hårde. De gør hende ked af det. Men det synes jeg også, god musik har ret til,” siger han.
Lige netop sangen ”Fri mand”, som Kim Skotte nævner, er svær ikke at læse i en-til-en i forhold til Helmigs parforhold, når han i Renées erindringer fortæller: ”Pludselig delte vi ikke længere drømme, ville ikke det samme, og det er rå gift for ethvert forhold. Hun blev mere og mere indædt optaget af familien, af at ville skabe den base, bygge den rede, og det var aldrig godt nok, jeg var aldrig god nok.” (...)
SKILSMISSERYGTER
”Da hun ikke oplevede, at jeg forstod hendes insisteren på den fasthed og tryghed i vores dag til dag-liv, gik det i stykker for os,” konstaterer han.
”Jeg kan ikke sætte fingeren ned i en kalender og sige, det var på det og det tidspunkt, det begyndte at gå galt for os (…) Vi glemte at passe på hinanden, børnene blev store, arbejdet fyldte mere og mere for os begge, jeg begyndte at rejse selv, tage væk for at skrive mine bøger, og da alle ungerne pludselig var på vej væk, på én gang, stod vi der, og pludselig var grundlaget for, at vi var en enhed, væk,” fortæller Renée i sin bog.
Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig oplever med andre ord det, rigtig mange andre ægtepar også oplever, når to midtlivskriser samtidig mister det kittemiddel, der har holdt sammen på familien, nemlig hjemmeboende børn. Forskellen på Renée og Thomas og de fleste andre par med villa, Volvo og vanesex er dog den ret store, at alt, hvad de foretager sig, bliver nøje overvåget og eksponeret til hele befolkningen af ugeblade og formiddagsaviser. Og den yderligere belastning skal de i den grad få at føle. Da parret sætter huset til salg for 15 millioner kroner i 2012, får skilsmisserygterne for alvor vind i sejlene – ugeblade og aviser linker lystigt til billederne på EDC’s hjemmeside og skriver ”Kom indenfor – se Helmigs luksusvilla”.
”Nej, vi er ikke gået fra hinanden, og hvis vi var, kom det vist heller ikke nogen ved. Vi har jo købt lejlighed i Aarhus. For vi skal være bymennesker nu. Børnene er så store nu, at de alligevel snart alle er på vej væk,” siger Renée Toft Simonsen til Børsen (...).
SAMMEN IGEN
Første november 2013 udkommer Thomas Helmigs 15. studiealbum, ”KH Helmig”. Men det, der plejer at følge med interviews om musikken, koncerterne osv., bliver i den grad overskygget af en anden nyhed fra Helmig-sfæren. Den 9. september 2013 udsender han og Renée en pressemeddelelse gennem Ritzaus Bureau om, at de skal skilles. Selv griner de lidt over, hvor tåbeligt det er at annoncere noget så privat i et nyhedstelegram. Men det er samtidig nødvendigt. For om formiddagen er Renée blevet stoppet foran sin opgang af en journalist fra Her & Nu, som spørger direkte til et faktum, som ikke længere kan holdes skjult. Det har været længe undervejs, og det er lang tid siden, at de rent faktisk gik fra hinanden.
”Vi udsendte pressemeddelelsen for børnenes skyld. Vi ville hellere selv gå ud med nyheden én gang for alle, fremfor at vores børn en dag skulle blive konfronteret med en eller anden forside, der kunne gøre ondt på dem,” siger Helmig.
Renée Toft Simonsen skriver hver uge i FEMINA. Læs hendes klummer her
Den efterfølgende interviewrunde om albummet ”KH Helmig” i november kommer stort set kun til at handle om skilsmissen.
”Jeg betragter det ikke som en skilsmisseplade. Slet ikke,” siger han til Jyllands-Posten. Men igen er det utroligt svært ikke tolke alle teksterne, som er skrevet over den treårsperiode, hvor parforholdet har været under afvikling, som dagbogsnoter fra hans og Renées liv. Som når han brøler ”løftebryder” og hjerteknuser” i samme omkvæd. For hvor teksterne på ”Tommy Boy” emmede af krise, har der sneget en stor portion bitterhed ind i teksterne på det nye album, som f.eks. i sangen ”Evigt?”:
Du kunne aldrig nogensinde drømme om
at svigte
Men så lavede du en Judas alligevel
Midt i al medieballaden hen under jul i 2013 skriver Renée Toft Simonsen et brev til ham:
”Pludselig tvivler jeg på den beslutning, jeg tog i foråret (…) Vi bliver jagtet som kronvildt og kastet rundt af medierne, og vores unger lider under det,” skriver hun blandt andet og ender med at erklære ham sin kærlighed. Kort tid efter beslutter de at prøve igen. At blive sammen. Og i 2014 udsender han den danseglade single ”Hun kommer igen”, hvor han bl.a. synger:
Hvor jeg dog savner alt det fine
Gamle trusser og bh
Alt det skamløst feminine
Som fik mit hjerte til at slå
Hun er væk nu, borte tog hende
Det er lige som om hun var her lige før
Hun kommer igen
Søren Anker Madsens bog ”Thomas – dagen efter dagen derpå” bygger på interviews fra aviser, magasiner, TV, radio og bøger fra de sidste 30 år, bl.a. Renée Toft Simonsens erindringer. Bogen udkommer den 24. august på forlaget Lindhardt og Ringhof.