Vigga Bro i Kærlighed & Kager: Han har efterladt nærværet hos mig
Foto: Nellie Møberg og Pernille Magaard Bøgh
Vigga Bro i SØNDAGs podcast-serie Kærlighed & Kage
Skuespiller og historiefortæller Vigga Bro er egentlig ikke den store kagelsker. Men skal det være, så skal kagen helst bestå primært af chokolade og smør – og måske en lille bitte smule mel til at holde det hele sammen. Derfor faldt journalist Rikke Hasts skønne chokoladekage med kun 60 g mel i særdeles god jord.
Få opskriften på chokoladekagen med kun 60 g mel i her
I SØNDAGs podcast-serie ”Kærlighed & Kager” møder Rikke Hast nemlig en række kendte og livskloge danske kvinder til en hyggelig snak over en kop kaffe og et stykke kage - valgt af dagens gæst – om noget af det, der optager os allermest: Nemlig kærlighed. Og det kan være kærlighed i alle dens facetter og afskygninger.
Det kan være kærligheden til ham, man aldrig fik, ham, man mistede, eller ham, man har levet sammen med i 25 år og stadigvæk elsker højt.
LÆS OGSÅ: Guide: Sådan lytter du til en podcast
Rikke havde lavet en chokoladekage lige efter Viggas smag, da hun besøgte vores studie for at fortælle sin kærlighedshistorie.
Sjæleven
Vigga Bros kærlighedshistorie hører til den sidste kategori, selvom hun i 2012 pludselig mistede sin sjæleven, jazzmusikeren Erik Moseholm. 25 fantastiske år fik de sammen. Selvom Vigga har skullet lære at leve med savnet, så føler hun stadig hans tilstedeværelse – og hun elsker ham stadig, som om han er her.
- Når jeg forestiller mig ham, så ved jeg, hvordan han føles, hvordan han dufter … Jeg kan huske det. Han er meget levende. Nærværet har han efterladt.
Nærværet var netop også en af de ting, der var helt unikke med Erik Moseholm, fortæller Vigga til Rikke. Uanset hvor travlt han havde, så var der altid plads til familien, til Vigga og til at de skulle være sammen.
Og så mener Vigga, at det var en fordel, at de var så gamle, som de var, da de mødtes. De vidste, at man skulle respektere hinandens liv og aldrig kontrollere hinanden.
- Hvis den, man er gift med, ikke har lyst til at fortælle en noget, så skal man ikke tage det i forhør. På den måde får man nok det meste at vide …
LÆS OGSÅ: Mette Blomsterberg i Kærlighed & Kager: Det er noget med at mærke, at tingene er rigtige
Hør hele Viggas kærlighedshistorie i 2. afsnit af vores podcast lige her. Det eneste, du skal gøre, er at trykke play og skrue op for lyden på din computer, tablet eller mobiltelefon: