10 effektive metoder: Slip af med dræbersnegle

10 effektive måder til at slippe af med dræbersnegle

1. Drys med sneglekorn

Snegledrys baseret på jernfosfat og et lokkemiddel ødelægger sneglens evne til at optage kalium, hvorefter den gemmer sig og dør. Midlet er uskadeligt for mennesker, insekter, pindsvin og andre smådyr og belaster ikke miljøet, men det rammer også andre snegle og skal derfor bruges med omtanke. Kornene holder længst, hvis de ikke udsættes for direkte regn, f.eks. under et rabarberblad eller i overdækkede beholdere på steder, hvor der er mange snegle.

• Udlæg små mængder af snegledrys i det tidlige forår. Så kommer du af med sneglene, mens de stadig er små, relativt uskadelige og endnu ikke er begyndt at lægge æg.
• Drys korn ud under krukker, plantesække, brædder og i kompostbunken hver anden uge. Så tager du en stor del af den nye yngel i opløbet.
• Læg en barriere af korn, f.eks. ind mod naboen eller omkring køkkenhaven.
• Strø korn ud under buske og i græsset. f.eks. en gang om måneden. 10-15 cm mellem hvert korn er passende. På terrassen og i køkkenhaven kan du behandle oftere.

2. Opsæt fælder

Sneglefælder med øl er oprindeligt konstrueret, så de fyldes op med øl, som sneglene dumper ned i og drukner. Det er dog forbudt ifølge dyreværnsloven, der ikke tillader drukning af dyr. Derfor må væsken ikke stå for højt i beholderen, og sneglene skal fiskes levende op og aflives ved, at du f.eks. klipper dem over eller overhælder dem med kogende vand. Tøm fælden, når den er fyldt op, ca. en gang om dagen. Grav de døde snegle ned eller kom dem i en pose og smid dem ud, så de ikke lugter og tiltrækker nye snegle.

LÆS OGSÅ: Udover at have fokus på dræbersnegle kan du se her, hvad du skal lave i haven i april

3. Hak med spade

Tag en runde hver aften og hak snegl­ene med en spade eller klip dem med en saks. Ulempen er et farligt svineri, der ovenikøbet tiltrækker nye snegle. Drys et par sneglekorn ud over de døde snegle. Så vil de nytilkomne snegle spise kornene og dø, og du får dobbelt effekt af dit arbejde.

4. Indsaml og afliv

Indsaml og afliv sneglene. Brug en opsamlingsbakke, en tang eller handske. Kom bæsterne i en spand, overhæld med kogende vand og grav dem ned.

5. Lav en fangstplads

Indret et fugtigt hjørne som fangstplads med lidt lokkemad af f.eks. salat. Gå forbi morgen og aften, hak sneglene med en spade og drys med lidt snegle­drys, som kan tage livet af besøgende, der dukker op i løbet af dagen.

6. Biologisk bekæmpelse

En ny metode til bekæmpelse er nematoder (mikroskopiske orme), der lever som parasitter på snegle uden hus. Produktet Nemaslug opbevares på køl og vandes ud på fugtig jord eller på døde snegle. Nemaslug fås kun 1. april-1.oktober, da parasitterne kræver varme og værtssnegle for at formere sig. Nematoderne breder sig, når en død inficeret snegl spises af en artsfælle. Nemaslug, nyttedyr.dk

7. Find æggene

De hvide, fire millimeter små æg ligger i klumper og klækkes efter to uger. Efter fem uger er hver snegl fem-seks cm lang og kønsmoden. Tjek altid nye planter og se efter æg under bunddække, grene og krukker. Undgå at tage plantesække, der har ligget ude i længere tid, med ind i drivhuset. De indeholder ofte æg og snegleunger. Knus æggene eller overhæld dem med kogende vand.

8. Tiltræk naturlige fjender

Et vildt hjørne i haven giver gode vilkår for dræbersneglenes naturlige fjender som f.eks. løbebiller, tudser, frøer, fugle og pindsvin, der alle kan spise æg og små snegle.

LÆS OGSÅ: Få gode tips til at indrette haven med hyggelig "rum"

9. Opsæt sneglehegn

Indhegn køkkenhaven med et sneglehegn. Der findes flere forskellige typer af metal eller plastik samt elektriske hegn, hvor en svag strøm får sneglene til at vende om. Du kan også selv lave et af et fintmasket trådnet, der bøjes hen over en lægte.

10. Vælge sneglesikre planter

Sneglene elsker små spirer og unge sprøde planter. Derfor er det en fordel at forspire og først plante ud, når planterne er blevet mere robuste. I køkkenhaven er f.eks. salat meget udsat, mens stive artiskokker får lov
til at stå i fred. Storkenæb og pæon er mindre udsat end f.eks. asters, floks og ridderspore, og tagetes og
georginer virker nærmest som magneter på sneglene, så her skal du være klar med drys, hegn eller daglig indsamling.

Fra 1 til 400

Den iberiske skovsnegl, der på grund af sin glub­ende appetit og smag for ådsler af egne artsfæller går under navnet "dræbersnegl", kom til Danmark fra Spanien i 1980'erne og er en invasiv art. Sneglen formerer sig eksplosivt i det fugtige danske klima. En enkelt snegl kan spise 800 g blomster og grøntsager, bliver 10-15 cm lang og lægger ca. 400 æg –10 gange flere æg end andre snegle. Sneglene er aktive ved 5-25 grader, og de unge snegle overvintrer i jorden. En indsats, hvor du kombinerer flere metoder, er den mest effektive.