12 julesweatre, du kan købe lige nu
Foto: All Over Press
12 smarte julesweatre
Vi har alle vores egen måde at omfavne julen på. Og hvorfor ikke pynte garderoben, nu hvor vi allerede er i gang med grandekorationerne og juletræet? Julesweateren er den beklædningsdel, vi elsker at hade. Og de fleste klukker nok lidt med, når vi i film som Bridget Jones, overværer Bridgets og Mark Darcys pinlige julesweatre. Og den bløde, farverige strik er dog også et julefænomen, vi særligt har set i udlandet, i hollywoodfilm og på diverse kendisser. Men den bløde trend med alverdens finurlige detaljer er så småt også nået til Danmark.
Julesweateren kommer i mange afskygninger, og er du ikke til det store humoristiske udstyrsstykke med rensdyr, julekugler og nissemænd, så har vi også fundet nogle mere elegante af slagsen. Er du en af de modige, der giver julesweateren en chance, så sørg for at holde looket simpelt med enkle smykker, da der som regel foregår rigeligt med bling på trøjen.
Feminas moderedaktion giver dig her inspiration til iøjnefaldende julesweatre, som du kan hoppe i, når du skal nyde julehyggen eller blot holde dig varm.
LÆS OGSÅ: 23 lune modefund under 1000 kr.