Stil
17. februar 2022

12 kendte kvinder, der har klædt sig ens foran kameraerne

Vi sætter spot på 12 kendte kvinder, der har rocket det samme outfit foran kameraerne.
Af: Aino Oxblod, Redaktionen
Jennifer Lopez og Geri Halliwell

Foto: Ritzau Scanpix, Pinterest

Hvis du har magen til tøj på som en kollega, kan det give anledning til jokes på arbejdspladsen.

Men hvordan er det så for Hollywood-stjerner, der tilfældigvis rocker det samme look på den røde løber?

Vi ser nærmere på nogle af de bedste tøjduplikater.

Kerry Washington og Amber Heard

Skuespiller Amber Heard bar en hvid kjole fra J. Mendel, da hun var til premiere på sin film "Paranoia" i 2014. Noget tid før premieren bar skuespiller Kerry Washington den samme kjole med matchende hvide stiletter.

Kendte i samme kjoler

Angelina Jolie og Jane Fonda

I 2014 ankom Angelina Jolie klædt i en smuk kjole med lange ærmer og metalliske detaljer til Oscar-uddelingen.

Senere samme år bar Jane Fonda en rød version af samme kjole til filmfestivalen i Cannes ved premieren på filmen "Grace of Monaco".

Kendte i samme kjoler

Lena Dunham og Miley Cyrus

"Girls"-skaberen Lena Dunham kom iført sort buksedragt med hvide detaljer til gallapremieren på sæson to af tv-serien "Girls".

Et par måneder senere valgte sanger og skuespiller Miley Cyrus samme buksedragt til en musikfest og matchede den med rød løbestift.

Kendte i samme kjoler

Amy Schumer og Jennifer Lawrence

Skuespiller Jennifer Lawrence dukkede op til Oscar-uddelingen i 2011 i en enkel, men smuk rød kjole fra Calvin Klein.

Stjernen fik ros for det uventede valg af kjole til en glamourøs galla. Et par år senere valgte hendes veninde, komikeren Amy Schumer, at bære en lignende kjole til en galla i Hollywood.

Kendte i samme kjoler

Kim Kardashian og Hertuginde Kate

Umiddelbart har Hertuginde Kate og realitystjerne Kim Kardashian ikke mange ens kjoler i skabet, men et rødt look fra designer Alexander McQueen har de begge båret.

Kim Kardashian blev i 2011 fotograferet i den røde Alexander McQueen-kjole. Et par år senere bar Hertuginde Kate den røde kjole med lange ærmer til en julefest på en skole i London.

Kendte i samme kjoler

Jennifer Lopez og Geri Halliwell

En måned før Jennifer Lopez bar den ikoniske junglegrønne Versace-kjole med en halsudskæring under navlen til Grammy-uddelingen, bar Spice Girl Geri Halliwell det samme ved en galla i Frankrig.

Selvom hun var nummer to på bolden, er det Jennifer Lopez, vi stadig husker.

Jennifer Lopez i Versace-kjole

Jennifer Lopez har tidligere udtalt i tv-interviews, at kjolen blev valgt dagen før Grammy-uddelingen. Siden hen er den grønne Versace-kjole blevet et ikonisk look fra 00'erne.

Til et modeshow i 2019 ville designeren bag, Donatella Versace, fejre 20 års jubilæum for kjolen og genskabte derfor kjolen i en moderne udgave.

Og selvfølgelig var det Jennifer Lopez, der skulle på catwalken i den nye udgave af den ikoniske kjole.

Til Vanity Fair har hun fortalt, at det var empowering at bære kjolen 20 år senere til et stort modeshow i Milano.

Jennifer Lopez grøn kjole versace

Denne artikel blev oprindeligt publiceret på femina.se.

Læs mere om:

Læs også