3 kvinder om deres yndlingssmykker

Rikke Hørlykke, 36 år. Har spillet håndbold på topplan gennem mange år og bl.a. vundet guld i Athen i 2004 med landsholdet. I dag arbejder hun som manager i et reklamefirma.

Har du et yndlingssmykke?
- Nej, egentlig ikke, men mine tatoveringer på armene er som en slags yndlingssmykker for mig. De betyder langt mere for mig end nogen af mine smykker nogensinde vil komme til, fordi der er så mange følelser i dem. Den første tatovering fik jeg lavet, efter at vi vandt OL-guld i Athen i 2004. Jeg ville bare så gerne have den og kørte det halve af Athen rundt dagen efter kampen for at få den lavet. Desværre havde alle steder lukket, så jeg måtte vente, til vi kom tilbage til København.

Men den anden tatovering er endnu vigtigere for mig, for det er mine to børns navne og fødselsdatoer. Jeg vidste allerede, at jeg ville have tatoveringen, inden jeg havde født nummer to. I mit stille sind havde jeg besluttet, at hvis vi var så heldige at få to sunde og raske børn, så ville jeg have tatoveret deres navne. For jeg vidste også, at vi ikke skulle have flere. Begge tatoveringer er lavet, så jeg selv kan læse dem, for de er lavet for min egen skyld og til mig selv.

Anne Silke Hjorth, 45 år. Indehaver af butikken Provoke i Hadsund. Er desuden billedkunstner og passioneret smykkeelsker.

Har du et yndlingssmykke?
- Jeg er ret vild med Dorte Holmqvists smykker, fordi designet er så enkelt og alligevel råt. De er lavet i 18 karat guld med diamanter, og selv om jeg går med dem hele tiden, bliver jeg aldrig træt af dem. Jeg er specielt glad for mine armbånd, som jeg synes er så utrolig smukke og elegante. Men jeg har også både fingerringe og halskæder fra hende i guld, hvidguld og sølv. Jeg er også meget glad for min fingerring af Rabinovich - tudser siges jo at skabe lykke og succes.

Minna Speerschneider Larsen, 40 år. Cand.mag. i engelsk og antropologi og chefdesigner i det eksklusive børnetøjsfirma Poppy Rose, som startede i 2008.

Har du et yndlingssmykke?
- Jeg er meget glad for et par øreringe, som jeg har fået af min mand. De er fra Marianne Dulong og lavet i naturperler med gulddråber og sølvvedhæng. Jeg elsker de øreringe, men var så uheldig at miste den ene i sneen. Efterfølgende gik vi turen ad flere omgange og ledte og ledte i sneen, men vi fandt den aldrig ... desværre. Til gengæld var jeg så heldig, at Jens-Jakob forærede mig en enkelt ny ørering til min fødselsdag året efter. Så en trist historie endte med at blive en sød, hyggelig historie, som jeg altid vil huske.