5 events du skal besøge til modeugen
Collage: Copenhagen Fashion Week
Bare fordi du ikke er inviteret til at sidde på første række til de mange modeshows, der afholdes i København de kommende dage, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er masser af lækre oplevelser at få under den pulserende modeuge.
- Torsdag kan du få vind i håret, hvis du besøger TREsemmés Blow-Out Bar på Nytorv. Her har de opstillet en stor styling-bus, hvor professionelle hårstylister står klar til at style dit hår – gratis!
- Torsdag har du også mulighed for at prøve en smykkestyling hos Carré i Læderstræde, hvor du med hjælp fra personalet kan finde dit helt eget smykke fra Carrés Lady Luck-kollektion. Butikken har også indgået et samarbejde med e.l.f. Cosmetics, så der er rig mulighed for at tage derfra med en perfekt makeup. Og vigtigt at nævne - de første 50 betalende kunder modtager en goodiebag.
- Fredag kan du stikke forbi Edith & Ellas butik og deltage i konkurrencen om at vinde én af 10 key items fra Edith & Ellas splinternye forår/sommer kollektion. Alle får tre lodder – og selvom du ikke vinder, kan du stadig få rabat på den nye kollektion.
- Fredag holder Julie Sandlau også aftenåbent. Få et glas champagne og shop løs i hendes fantastiske smykker, hvor udvalgte smykker er nedsat med 50 %. De første kunder får også en goodiebag.
- Lørdag og søndag er der dækket fint op til Fashion High Tea hos Avenue Hotel i klassisk, britisk stil med lækre kager fra den kendte konditor Nikolaos Strangas. Nyd et glas bobler og en delikat kage som afslutning på modeugen.
LÆS OGSÅ: Bliv opdateret på de vigtigste modenyheder lige nu
Smykkestyling hos Carré Jewellery