Stil
18. april 2018

7 grøntsager, du nemt kan dyrke

Drømmer du om at sætte tænderne i dine egne sprøde, hjemmeavlede grøntsager en solrig sommerdag? Så grib skovl og frøposer og kast dig ud i det, for det er slet ikke så svært. Vi præsenterer syv grøntsager, der altid lykkes.
Af: Susie Helsing Nielsen
grøntsager

Foto: Inge Skovdal, Jes Buusmann, Henrik Freek Christensen, Anders Schønnemann, Kira Brandt m.fl

7 GRØNTSAGER, DU NEMT KAN DYRKE

RØDBEDER

https://imgix.femina.dk/1814-groentsager-roedbeder.jpg
Rødbeder findes både runde og aflange. De runde rødbeder fås i flere farver, mens de aflange kun findes i den klassiske mørkerøde farve. Mørkerøde rødbeder har den mest intense smag, mens hvide, gule og bolsjestribede rødbeder er milde. Frøene kan sås fra maj. Ved for tidlig såning risikerer du, at planterne går i stok, dvs. blomstrer frem for at danne store knolde. Så frøene i 1-2 cm’s dybde. Efterhånden som planterne vokser til, skal de udtyndes, så der er ca. 10 cm mellem dem. Forslag til sorter Chioggia er rød- og hvid-stribet. Detroit er rund og rød. Forona er aflang og rød.
SPINAT
https://imgix.femina.dk/1814-groentsager-spinat.jpg
Den sunde spinat er fantastisk, fordi den kan dyrkes fra marts, og til efteråret for alvor sætter ind. Du kan så spinat løbende gennem hele sæsonen, men i meget varme perioder kan det ikke betale sig, fordi planterne går i stok med det samme. Så den i rækker eller hist og pist, hvor der er tomme pladser mellem de andre afgrøder. Forslag til sorter Reddy er mørkegrøn med røde kanter. Bordeaux er grøn med røde stilke og bladnerver. Matador er grøn og resistent mod spinatskimmel. LÆS OGSÅ: 6 grøntsager, du aldrig bør skrælle SQUASH
https://imgix.femina.dk/1814-groentsager-squash.jpg
Den aflange grøntsag er kendt for at vokse villigt, men den fylder også meget, så det er nok med én eller to planter, hvis pladsen er trang. Vær opmærksom på, at squash enten vokser i busket form eller danner lange ranker. Tjek på planteskolen, når du køber frø. Du kan så squash direkte i jorden fra sidst i maj i 3-5 cm’s dybde med omkring 100 cm’s afstand. Squash kræver både sol og varme. Forslag til sorter Gold Rush er gul med busket vækst. Black Beauty er mørkegrøn med busket vækst. Cocozelle er stribet med busket vækst. ÆRTER
https://imgix.femina.dk/1814-groentsager-aerter_0.jpg
Uhm, at sætte tænderne i sprøde, saftige friske ærter er bare det bedste! Du kan både dyrke slik- og sukkerærter og ærter, der skal bælges. De kræver alle støtte, så planterne ikke lægger sig hen ad jorden, for det gør høsten sværere. De kan blive lige fra ca. 50 cm til flere meter høje, så tjek højden på posen, når du køber frø. Ærter kan sås i april-maj i 3 cm’s dybde med 5-7 cm mellem frøene. Det kan betale sig at lægge frøene i blød i vand, dagen før de skal sås, så spirer de nemmere. Forslag til sorter Tomb Thumb er beregnet til krukker. Sugar Snap er den klassiske sukkerært. Karina giver et stort udbytte og bliver ca. 65 cm høj. Golden Sweet er en sukkerært med gule bælge og blå blomster.
PASTINAKKER
https://imgix.femina.dk/1814-groentsager-pastinakker.jpg
Den lange hvide pastinak trives i både sandjord, lerjord og almindelig muldjord. Den kan tåle at blive sået i jord helt ned til 4°, men vent gerne, til temperaturen er oppe på 10º. Så frøene 1-2 cm dybt. Pastinakker skal udtyndes lidt efter lidt, så de til sidst står med ca. 10 cm’s mellemrum. De fylder meget i toppen og skal have ca. 50 cm’s afstand til andre afgrøder. Forslag til sorter Halblange Weisse har tykke, kegleformede rødder. Tender And True er en gammel sort med lange, ikke så tykke rødder. White Gem har hvide, mellemlange rødder. LÆS OGSÅ: Skab sommerstemning med indendørs krydderurtehave RADISER Radiser behøver vist ingen nærmere præsentation. De smager af sol og sommer, og de spirer villigt og trives i det kølige danske klima. De kan sås fra april og sommeren igennem i 1-2 cm’s dybde. Får du ikke spist alle radiserne, så lad dem vokse op og blomstre. Blomsterne smager også dejligt, og får de lov at udvikle sig til frøstande, er selv de sprøde og lækre at spise. Forslag til sorter Easter Egg med blandede farver: Rød, hvid, lilla, rosa. Cherry Bell er rund og rød. French Breakfast er aflang og rød med hvid bund. GULERØDDER
https://imgix.femina.dk/1814-groentsager-guleroedder.jpg
Gulerødder trives bedst i sandet eller løs muldjord. Så dem i ca. 1 cm’s dybde fra april. Gulerødder skal tyndes ud, efterhånden som de vokser til. Heldigvis kan du bare spise de spæde gulerødder, som du luger væk. Forslag til sorter Harlekin har blandede farver: Lilla, gul, hvid og orange. Atomic Red er rød. Cosmic Purple er lilla. Yellowstone er gul. Nantes 2 er orange og kommer tidligt. Burpees Short er orange og god til knoldet jord og altankasser.
https://imgix.femina.dk/1814-groentsager-radiser.jpg
LÆS OGSÅ: Sådan får du et plantebord med stil Nemme afgrøder … er grøntsager, hvor frøene ikke skal forspires. De bliver ikke så nemt angrebet af skadedyr eller sygdomme. De kræver ikke masser af varme, stiller ikke store krav til vanding og påvirkes ikke så meget af jordens struktur. Sådan lykkes du Vejen til succes er brolagt med en ordentlig muld, så husk at forberede jorden i køkkenhaven, inden du går i gang med at så. Tjek temperaturen Mange af frøene vil gå til, hvis jorden er for kold, så det er en god idé at investere i et jordtermometer. Jorden er klar, når den er 12° varm, men tjek altid bag på frøposen, om dine frø kræver mere varme, for så skal du vente lidt med at så dem. Husk, at foråret kan snyde – jorden kan stadig være kold, selv om luften føles lun. Riv jorden godt Som regel kan du nøjes med at løsne overfladen grundigt med en kultivator og slutte af med at jævne med en rive. Men er jorden meget fast, er det godt at løsne med en greb først. Stik greben i jorden med jævne mellemrum gennem hele bedet, og vrik den frem og tilbage, så strukturen brydes. Jorden skal ikke vendes, blot gennembrydes. Lav rillerne Nu er det tid til at lave riller i jorden, som du kan så frøene i. Brug f.eks. skaftet på en rive til at lave rillerne med. På frøposen kan du se, hvor meget afstand der skal være imellem dem. Er jorden meget tør, kan du vande rillerne grundigt, inden frøene sås. Det er ikke et must, men det vil få frøene til at spire hurtigere. Dyrker du i krukker eller altankasser, skal jorden vandes godt igennem, inden du sår frøene. Så frøene Drys frøene jævnt ud over jordoverfladen, og læg et tyndt lag jord ovenpå. Tryk jorden let til med hånden, hvis det er krukker, eller med en rive i bedet. Vand evt. forsigtigt med en vandkande eller vandslange med spreder til sidst. Bland grøntsagerne Så gerne frø af forskellige grøntsager skiftevis i de enkelte riller. Planterne får gavn af hinanden, pladsen udnyttes godt, og det ser også kønt ud. Blandingsafgrøder er gode at dyrke, uanset om det er i køkkenhaven eller i krukker/altankasser.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs mere om:

Læs også