Anja fik et nyt look: Smart og rart på farten
Foto: Heidi Maxmiling Hår: Camilla Lundquist/Hair by Lundquist Makeup: Salli Marianna Villefrance/IT Cosmetics
ANJA FIK ET NYT LOOK MED SØNDAG
Anja Nestler AndersenAlder: 47Bopæl: VirumHøjde: 169 cmTøjstørrelse: 42-44Job: Projektmanager i Novo NordiskPrivat: Mor til tre børn FØR: Jeg er alenemor til tre børn på 12, 8 og 7, og med fuldtidsjob er der ikke megen tid til selvforkælelse i det daglige. Makeup er for eksempel ikke noget, jeg bruger meget tid på, så jeg håber, jeg går herfra med ny inspiration. LÆS OGSÅ: Helle fik et nyt look: En pigedrøm gik i opfyldelse EFTER: Det har været en meget lærerig og inspirerende dag. Det har været en stor forandring at få lavet nyt hår, og det skal jeg vænne mig til, men det var godt at prøve noget nyt. Jeg var især vild med det gule tøjsæt, men alt var bare så fint og smart.
HÅR:
Frisør Camilla Lundquist fra Hair by Lindquist vil give Anja en kortere, mere fyldig frisure. Hun vælger også at klippe et pandehår, som giver mere kant. Hun beslutter at give Anjas hårfarve mere spil med en mørk blommefarvet tone. Efter en afrenser lægger hun således en mørk bundfarve, hvorefter hun toner med mørke, violette nuancer i længderne. Anja kan sagtens bære den mørke farve, forklarer Camilla, og den vil stå flot til hendes øjne. Anjas vipper og bryn farves, så de fremstår mere markerede.
MAKEUP:
Makeupartist Sally Marianna Villefrance fra IT Cosmetics påfører en dagcreme med en smule farve i. Herefter lægger hun concealer de steder, hvor huden har tendens til rødme. På hele øjenlåget lægger hun en lys øjenskygge som base. Herefter påfører hun en mørkere nuance i den yderste øjenkrog og under brynet. Den lyse farve åbner øjet op, mens den mørkere "trækker sammen" – det giver en "katteøje"-effekt, forklarer Sally. Hun tegner Anjas bryn svagt op og bruger herefter en bryngél, der får dem til at se velfriserede ud og holder dem på plads, forklarer hun. Hun afslutter med at mattere med en let pudder, tilføre lidt farve til kindbenene med en rouge, og på vipperne lægger hun sort mascara. På læberne lægger hun en lys pink læbestift.
Drømmer du også om et nyt look - og har du lyst til at vise resultatet frem i bladet? Skriv til soendag@soendag.dk
SE ANJAS FLOTTE FORVANDLING I GALLERIET HERUNDER
ADRESSELISTE
Caprice, tlf. 26 83 93 11 // Cellbes, tlf. 70 20 42 05 // Graceland by Deichmann, tlf. 33 34 38 00 // Hair by Lundquist, tlf. 35 26 77 12 // IT Cosmetics, tlf. 43 24 64 84 // Kaffe, tlf. 97 21 62 66 // Koldby Optik, tlf. 35 55 70 85 // Louis Nielsen, tlf. 96 32 50 00 // Margit Brandt, tlf. 96 29 43 01 // Micha, tlf. 33 13 19 07 // Pico, tlf. 35 13 87 69 // Pilgrim, tlf. 63 33 33 33 // Skechers, tlf. 75 10 19 80 // Store 51, tlf. 52 13 38 02 // Studio, tlf. 70 70 22 84 // tamaris.com // Zara, tlf. 43 24 64 84