Denne lille krog kan blive din nye bedste ven i dit garderobeskab
Foto: Nellie Møberg
Kender du det med, at du lige har ryddet op og organiseret garderoben – for så at ødelægge det hele igen efter én enkelt tøjkrise?
Det kan være svært at holde orden i skabet, især når tøjet ligger i bunker i skuffer og på hylder. Særligt jeans og bukser har det med at ende i rod, og ofte bruger man kun det øverste lag – og hvem ved egentlig, hvilke par der gemmer sig nederst.
Men der findes en ret simpel og nem løsning. Hvis du har en garderobestang – eller kan sætte en op – kan du bruge den til mere end bare bøjler. Med en simpel S-krog kan du hænge dine jeans op, så du får overblik over dem alle.
Og det bedste af det hele er, at det et er lige så nemt at hænge dem tilbage igen. Du kan også bruge krogen til at hænge bælter op, så de altid er lige ved hånden.
Det er en budgetvenlig måde at opgradere dit tøjskab på, og hacket kan let integreres i dine daglige rutiner.
Se her, hvordan du kan bruge krogen til dine jeans: