Bolig
22. november 2024

Denne særlige tradition forlænger julen hos familien på fire

Antikke møbler, tallerkner med patina og rustikke lysestager. Morin Reiness elsker alle former for genbrug, fordi det ifølge hende er med til at gøre et hjem hyggeligt og personligt. Det ses tydeligt i familiens rækkehus i Valby, især her op til jul.
Af: Mette Kirstine Brinch
Bolig

Foto: Tia Borgsmidt

Guirlander af tørrede appelsiner, ophængte gran­grene og juleblomster i hver en krog. Hjemme hos Morin Reiness er julen højtid for kreative projekter.

– Jeg elsker, når tiden er inde til at finde julekasserne frem. Så dykker jeg ned i en kreativ boble, for nu kan jeg for alvor give den gas med pynt og blomster. Min yndlingspynt er de gamle, antikke kagedåser og juleklokkerne af porcelæn, fortæller Morin.

Rundtomkring ligger snydepakker til pynt, og i stort set hvert et rum står enten amaryllis, hyacinter eller franske anemoner og spreder julestemning. Morin elsker også at lave små juledekorationer.

Her bor

Morin Reiness, uddannet i audiologopædi, Rasmus Tommerup, økonom, og børnene Nessa og Elba. Følg Morin på Instagram, @mreiness.

Rækkehus i Valby på 85 kvadratmeter fra 1945.

– Det at kreere noget sjovt eller eventyrligt er for mig det, julen handler om. At træde ind i et andet univers, hvor der er plads til at drømme og være barn igen, siger Morin.

Kig til træet hele december

Selv om det er for koldt at sidde ude på husets overdækkede terrasse, har Morin pyntet op derude, som var det en ekstra stue. Det er også her, juletræet står, indtil de tager det ind juleaften.

– Jeg kunne ikke nøjes med at pynte op indenfor, så vores overdækkede terrasse har også fået et eventyrligt præg her til jul. Det er hyggeligt at kigge på inde fra stuen, og vi kan nyde juletræet hele december, for det bliver ikke tørt, når det står ude, siger Morin.

Bolig

Små bordløbere på tværs af bordet, flettede dækkeservietter og vintagetallerkner udgør julebordet herhjemme i år.

bolig

Morin elsker at dekorere bordet til julemiddagen. De mange fine vintagefund, tekstiler og pakker samt dekorationen af gran og hortensia skaber en eventyrlig stemning.

Ud over at købe juletræet tidligt har de i familien en tradition om at tage en tur til Sverige for at besøge julemarkedet på Katrinetorp. Men det er ikke kun for hyggens skyld. Morin plejer også altid at finde pynt og stel, hun kan købe med hjem og dække julebordet med.

– Jeg hygger mig sådan med at dække et julebord. Altid lidt anderledes, end det var sidste år. Jeg mikser mit vintageservice med naturmaterialer, gran og lidt pynt, fortæller Morin og fortsætter:

– Jeg elsker processen i at planlægge julebordet, hvilke farver og hvilke ting jeg skal bruge. Og er der noget, jeg føler, jeg mangler, så skal jeg nok finde det på et loppemarked el.lign.

Jul fra andre lande

Udforsk loppemarkeder i andre lande, f.eks. Sverige, og køb stel og pynt med hjem til jul.

bolig

Stuen er indrettet i douche farver, der skaber en hyggelig og rolig stemning. Det er Morin selv, der har bygget de høje paneler af lister.

bolig

Mange af møblerne i hjemmet er loppefund. I soveværelset er blandt andet en Thonet-stol og en gammel knagerække fundet brugt. Morin har pyntet knagerækken med en smuk vinterkrans.

bolig

I vindueskarmen har Morin pyntet op med hyacinter og mos i gamle vintageglas. Lampen fandt hun i en rodekasse på et loppemarked. Lysestagen er loppefund fra Sverige.

Bolig

Morin har lavet en adventskrans af tørrede hortensia, brudeslør, blå tidsel og mos og sat den på et lagkagefad. Lysene i en sart mintgrøn er fra H&M Home.

https://imgix.femina.dk/2024-11-18/10-3.jpg

I køkkenet pynter enbuket af amaryllis, brude­­slør og eukalyptus.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 45/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også