
Her er 11 fristende boligfund, jeg har i indkøbskurven lige nu

Foto: PR
Drømme kan man altid – og min måde at drømme på er at fylde min online indkøbskurv med ting, jeg ikke nødvendigvis køber.
Det er min helt egen form for vinduesshopping – bare digitalt. Nogle gange er det fordi, jeg bliver forelsket i noget, jeg ikke har brug for. Andre gange er det for at huske det til en anden god gang.
Når jeg putter noget i kurven, havner det samtidig på en mental ønskeliste. Det er som om, jeg tager notits – "det her kunne være fedt, hvis det en dag giver mening."
Og det giver faktisk mening, når jeg går på loppejagt. Jeg går tit på markeder og i genbrugsbutikker, men kan godt blive lidt rundtosset over de mange ting. Her hjælper min mentale indkøbskurv – for pludselig spotter jeg noget, der minder om de ting, jeg har udset mig online.
Jeg ved ikke, om det er noget, du også gør? Men det er i hvert fald sådan, jeg holder mig opdateret, bliver inspireret – og nogle gange finder præcis det rigtige gamle fund i stedet for at købe det nyt.
Her er 11 ting, der lige nu frister fra min digitale kurv – og måske også kan inspirere din.

Foto: PR
Ferm Living, 999 kr., kan købes her.
Denne vase er helt genial til f.eks. tulipaner. Den er nemlig twistet og snoet i toppen, hvilket gør det nemt at fordele blomster og grene præcis, som man ønsker.

Foto: PR
Isterningebakke, Hay, 149 kr., kan købes her.
Ja, en isterningebakke har fundet vejen til min ønskeseddel - for der er ikke noget værre (i min verden) end en slattet drink. De her store isterninger holder i uendelig lang tid og gør ikke din drink vandet. Jeg har allerede en fra Hay med kvadratiske isterninger, men disse aflange isterninger vil være smarte til long drinks og vandflasker.

Foto: PR
Rullebord, Normann Copenhagen, 1999 kr., kan købes her.
Nu vi er ved de afkølede drinks, gad jeg godt eje dette rullebord. Det er på hjul og genialt til, at rykke med rundt, alt efter hvor man skal bruge det. Og så er farven også bare helt fantastisk.

Foto: PR
Sengetøj, Studio Feder, 800 kr., kan købes her.
Navnet på farven er "lemon sorbet", og allerede der er jeg fanget. Den fine lysegule farve må gerne lyse mit soveværelse op her til foråret.

Foto: PR
Stockholm lampe, Ikea, 379 kr., kan købes her.
Ikea har for nyligt overrasket os alle med en ny Stockholm-kollektion. Hvis du ikke har set den endnu, så kan du læse mere om den særlige kollektion her. Men denne lampe har noget særligt - lidt retro - over sig, og jeg ser den være rigtig smuk over et egetræsspisebord.

Foto: PR
Linoleumstryk af Erling Jørgensen, 1650 kr., kan købes her.
Jeg er særligt glad for blå og rød i min indretning, og derfor kunne et værk som dette binde rummene sammen. Og så er der noget særligt over, at det er et unika.

Foto: PR
Genopladelig lampe, Zara Home, 399 kr., kan købes her.
Jeg drømmer om et kontor i mit næste hjem, og der måtte denne gerne stå på kontorbordet. Den er uden ledning og kan tippes så lyset lander lige præcis der, hvor man kan brug for det.

Foto: PR
Glas 2 stk, Kosta Boda, 220 kr., kan købes her.
Jeg er særligt glad for glas med runde bløde former, og derfor kunne disse godt være mit næste køb - medmindre jeg finder nogle lignende på et af sommerens mange loppemarkeder.

Foto: PR
Float møbel, Studio About, 2349 kr., kan købes her.
Du tænker måske, "hvad er det og hvad kan det?", og det tænkte jeg også, første gang jeg så Float. Men måske er det meningen? Det er et gulvmøbel, hvor du selv bestemmer, hvad det skal bruges til. I mit hoved kunne det blive den flotteste kurv til min kræsne kat, eller bare et smukt loungemøbel. Gør dig selv den tjeneste at klikke på linket og se, hvor flot møblet er i forskellige settings.

Foto: PR
To-do-liste, Shop Dora, 398 kr., kan købes her.
Lige meget hvor meget teknologi jeg bringer ind i mit hjem, leder jeg altid efter en seddel og en kuglepen, når jeg skal skrive indkøbslister og huskesedler. Derfor ville denne være perfekt i mit køkken - og så er jeg vild med det rå krom-look.

Foto: PR
Skål fra H&M, 74,99 kr., kan købes her.
Jeg vil selvfølgelig allerhelst importere mine egne italienske skåle med hjem fra en ferie, men sagen er, det ikke lige sker foreløbigt. Og denne kunne være rigtig fin på mit entremøbel, og være landingsplads for nøgler, solbriller og hårnåle.
