Her er de bedste tips til et rart hjemmekontor
Foto: Nellie Møberg, Mia Mortensen, Mikkel Tjellesen, Anitta Behrendt, Martin Sølyst, Søren Staun Petersen og pr
Husk komforten
Sørg for at vælge en behagelig stol med polstret sæde og god støtte i ryggen, hvor du kan holde ud at sidde i flere timer.
Foto: Nellie Møberg, Mia Mortensen, Mikkel Tjellesen, Anitta Behrendt, Martin Sølyst, Søren Staun Petersen og pr
Sjove detaljer
Lad din arbejdsplads pirre din kreativitet ved at inkorporere sjove detaljer såsom en farverig billedvæg eller som her en farvet bordkant.
Praktisk moodboard
Skab et kreativt og motiverende arbejdsmiljø med en opslagstavle, hvor du kan hænge billeder, farve- og stofprøver og andre ting, der inspirerer dig.
Møbler med mere
Når du vælger dit skrivebord, kan det være en god idé at vælge et møbel, der indeholder flere funktioner, så du udnytter pladsen bedst muligt.
Har du f.eks. brug for at kunne komme til bøger eller mapper i en håndevending, er det oplagt med en reol og bord i et.
God belysning
På en kontorplads er det vigtigt, at du har klart og tydeligt lys.
En skrivebordslampe som her gør tricket, og du får en meget mere behagelig arbejdsplads, når lyset stemmer overens.
Stil bordlampen i modsatte side af den hånd, du skriver med, så du undgår at skygge for lyskeglen med hånden.
Lige ved hånden
Har du papirer eller blokke, du løbende har brug for at have lige ved hånden, er det måske en idé at vælge et skrivebord med skuffeplads.
Vælger du et bord med kun én skuffe, undgår du, at møblet kommer til at virke tungt.
Pyntesyg opbevaring
Med kurve, æsker og små kasser bliver dine skriveredskaber, ledninger, kreagrej, gavepapir osv. en dekorativ del af indretningen i kontoret, og samtidig har du det lige ved hånden, når du får brug for det.
Søg mod solen
Når du skal placere dit skrivebord i rummet, er det værd at overveje, hvor der kommer mest naturligt lys.
Har du mulighed for det, får du det bedste lys, hvis du sidder med ansigtet mod vinduet.
Tænk også over at hænge gardiner op, hvis du får brug for at kunne skærme for solen.
De ekstra stole
Brug de ekstra spisebordsstole til kontorstol, når de ikke er i brug ved bordet. På den måde har stolene hele tiden en funktion, og du slipper for ubehagelige klapstole fra kælderen, når du får gæster.
Denne artikel blev første gang bragt i SØNDAG 38/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.