Bolig
13. februar 2025

Her er et smugkig: Se de færdige soveværelser fra 'Nybyggerne 2025'

Tiende sæson af TV2s seerhit 'Nybyggerne' ruller over skærmen, og her kan du få et smugkig ind i de færdige soveværelser.
Af: Julie Voldby Bruun
Thomas Sinkbæk/TV2

Foto: Thomas Sinkbæk/TV2

For tiende gang er fire par trukket i arbejdstøjet i TV2-programmet 'Nybyggerne', hvor de kæmper om at vinde nøglen til deres drømmehjem.

De medvirkende par skal som altid i løbet af otte uger omdanne et nøgen råhus til et atmosfærisk hjem med alt, hvad der hører sig til af håndværk, havearbejde og indretningsdesign. I torsdagens premiereafsnit er det soveværelserne, der står for skud.

Lynhurtigt fornemmer man nogles hang til farver og andres hang til fliser, og til at bedømme parrenes håndværksmæssige indsats står tømrer og entreprenør Önder Yaza for anden gang klar, imens hans nye meddommer Sif Steendahl Grandorf står klar til at bedømme alt fra indretning til farvesammensætning.

Selvom Sif Steendahl Grandorf er ny som dommer, så er hun ikke helt ukendt i 'Nybygger'-sammenhæng. I 2019 deltog hun nemlig med sin kæreste, Mathias. Sif Steendahl Grandorf tager over for Mette Helena Rasmussen, der var dommer i programmet i de seneste otte sæsoner. For femte gang er det vært Christian Degn, der står klar til at tælle ned, når tiden er ved at løbe fra nybyggerne på 'Nybyggervejen'.

Se de færdige soveværelser her:

Blå pars soveværelse
Blå pars soveværelse
Grøn pars soveværelse
Grøn pars soveværelse
Gul pars soveværelse
Gul pars soveværelse
Rød pars soveværelse
Rød pars soveværelse

Læs mere om:

Læs også