Bolig
31. marts 2017

Hurra, Søstrene Grene åbner webshop!

Er du lige så vild med Søstrene Grenes hyggelige univers som os? Så er der gode nyheder. Nu kan du nemlig shoppe forretningens produkter direkte fra sofaen.
Af:
indretning

31. marts, 2020. Af Redaktionen. Foto: PR.

Hvis du holder af boligindretning, kreative DIY-projekter og lækre specialiteter, så er der gode nyheder til dig.

Søstrene Grene lancerer nemlig i dag en helt ny webshop, hvorfra du kan gå på opdagelse i deres hyggelige univers - uden at skulle rejse dig fra sofaen!

Shop Søstrene Grenes produkter online - og få leveret direkte til døren

Søstrene Grene har siden 1973 arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder.

Lige siden grundlæggelsen af den familieejede virksomhed har det kun været muligt at købe søstrenes produkter i de fysiske butikker, men nu får vi endelig mulighed for at shoppe produkterne online:

- Hvis det er vigtigt for kunderne, er det vigtigt for os. Vi har igennem en årrække fået utallige henvendelser fra kunder, der efterspørger muligheden for at se vores sortiment og handle på nettet, og det får vi fortsat dagligt på de sociale medier. Derfor har vi glædet os rigtig meget til at kunne opfylde det ønske, siger Mikkel Grene, CEO og medejer af Søstrene Grene.

På Søstrene Grenes webshop finder du boligtilbehør, møbler, lys, servietter, kontorartikler, køkkentilbehør og meget mere.

Men hjemmesiden skal ikke blot sælge forretningens produkter. Den skal også inspirere til hyggelige DIY-projekter, hjemmebag og fornyende idéer til boligen - og alt det andet, som Søstrene Grene står for.

LÆS OGSÅ: DIY: Fin påskepynt i en fart

- Vi ved, at mange af vores kunder besøger vores butikker for at blive inspireret, og derfor har vi lagt vægt på, at også den nye hjemmeside skal være et univers fyldt med inspiration. Ligesom i butikkerne vil der være noget nyt at opleve, hver gang man besøger hjemmesiden, slutter Mikkel Grene.

Find Søstrene Grenes nye webshop her!

(Fra kl. 14.38 kan du shoppe i Søstrene Grenes nye webshop)

Søstrene Grene lancerer webshop
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs også